|
|
||||
|
|
|
|
|
|
|
Blog Billeder fra vores Kreta ferie - 01-08-09Ja, så kan billederne fra vores Kreta-ferie findes på: http://picasaweb.google.com/reschat/KretaSommerferie2009# Eller ved at gå ind på http://foto.reschat.dk og vælge "Kreta sommerferie 2009". - Halfdan Reschat
Meget matematik er ren geometri. Plus og minus er at trække fra eller lægge til en masse. Gange er arealet af et rektangel. Divider er omvendt gange: Her kender man en side og arealet, og skal finde frem til den sidste side. Kvadratroden er siden af et kvadrat, når man kender arealet. Kubikroden er siden af et kvadrat i rummet når man kender rumfanget. Af denne grund kan man lave matematik ved at måle. Heldigvis har vi et rumligt materielle der er nemt at arbejde med: Vand. - Jonas Reschat
Tillykked med fødseldagen mor - 09-05-09 I dag er det så min mors, Pernille, fødselsdag - så et stort tillykke til hende. Håber du får en god dag. - Halfdan Reschat
I går blev Karen så konfirmeret og vi havde en rigtig god og hyggelig dag. Der blev taget en masse billeder og et par af Brynhilds og dem taget med Palle's gamle kamera er nu lagt nu nettet og kan findes her: http://picasaweb.google.com/reschat/KarensKonfirmation# - Halfdan Reschat
Palles sidste kapitel - hans afslutningsbrev - 04-02-09 Følgende "brev" skrev min far, Palle, et tidspunkt i hans sygdomsforløb - som en form for "sidste kapitel", hans "sidste ord". Jeg har først lagt det op her nu, da min mor gerne ville læse det til begravelsen, hvilket var i dag. En rigtig god begravelse. Dette brev har hjulpet os, familien, så jeg vil lade alle interesserede have lov at læse det: --------------------------------------- Afslutning Mit liv har været fuldt af begejstring, glæde, kærlighed og drift. Jeg fik en barndom fuld af kærlighed og tryghed, som først og fremmest kom fra min mor. Jeg blev fra start af fyldt op med energi og har gennem hele livet haft meget nære bånd til min familie. De mål jeg under vejs har sat mig og de mål der under vejs er kommet til mig, har jeg fået opfyldt. Og jeg er fuld af taknemmelighed. Det er vist ingen tvivl om, at min drift nogen gange udfordrede mine evner lige op til, hvad der kunne bære. Men det faldt mig naturligt og nu større var lykken ved opfyldelsen. Der er ingen tvivl om, hvad det vigtigste i mit liv har været. Det har været mit liv sammen med min højtelskede Pernille. Hun blev min livsledsager, min kone og min et og alt gennem 23 år. Og vi to opfyldte i fællesskab mit største mål her i livet, det at give mit liv, min kærlighed og min energi videre. Dette lykkedes i kraft af vore 3 børn. Til mine børn vil jeg sige: Jeg elsker jer og er så uendelig stolt over den måde I lever livet på. Jeg ser, mærker og føler at I har så meget energi, drift, kærlighed. Jeg er fuldstændig tryk ved at I; Karen, Jonas og Halfdan; hver især og til sammen får en god fortsættelse sammen jeres kærlige mor og min elskede Pernille. I vil selvfølgelig opleve en stor sorg og et stort afsavn nogle år fremover. Men tro mig, kære børn, I vil komme over det. Og så håber jeg, at jeg vil leve videre inde I jer og være en del af jeres fremtid, uden at begrænse den. Husk mig, men lad mig ikke begrænse jer. Lev for mig. Min højt elskede kone, Pernille; dig vil jeg så nødig forlade. Jeg ville så gerne fortsætte gennem livet sammen med dig. Hånd i hånd. Opleve vore børn blive rigtige voksne og os blive ældre i vores lille paradis. Jeg ville så gerne elske, støtte og være hos dig. Jeg er glad for, at vi aldrig har udskudt at leve. Vi har elsket gennem 23 år og vi har levet vores drømme. Vi har levet med vore udfordringer og levet i vores lille paradis i skoven. Vi kunne sagtes have fået meget mere mursten og mammon; men har hele tiden vist, at det ikke er storhed, men nærhed, der skaber lykke. Vi har gennem livet været heldige. Der er aldrig tilstødt os eller vore børn noget. Og så har vi haft så mange venner og vore dejlige familier, som har givet os så meget. Og vi har været heldige med dumpe ned i det åbne land ved Sdr. Vilstrup. Alle de dejlige og nærværende mennesker vi har mødt og som også blev vore venner; og som har været en del af vores liv og færden. Det har været fantastisk. Selvfølgelig ville jeg gerne leve videre. Der er så meget jeg gerne vil og jeg kunne let finde nye mål. Selvfølgelig ville jeg gerne følge mine børn mere på vej. Se dem blive rigtig voksne, stifte familie og få børn. Selvfølgelig vil jeg gerne være blevet sammen med min Pernille rejst rundt i Danmark og verden, have reflekteret og elsket. Oplevet og skabt endnu mere. Men ….. - Halfdan Reschat
Fwd: Palle tabte den sidste kamp - 26-01-09 ----------- Kære alle Måske er dette den sidste mail om Palles sygdom - og kampen mod denne sygdom. I nat - natten mellem lørdag og søndag - døde Palle. Han kæmpede til det sidste - og som den sande sportsmand, han er - eller rettere: var - så er det ok at tabe mod en stærkere modstander. Og kræften - og konsekvenserne af behandlingen af kræften - blev stærkere end Palle. Og så er sporten og livet vel sådan, at det er ok at tabe, hvis man har givet alt, hvad man har i sig. Og det har Palle. De sidste tre dage fik Palle det jævnt dårligere. Han var svær at få kontakt med og virkede dårlig allerede onsdag, hvor jeg var ovre ved ham. Om fredagen var han meget dårlig. Han blødte meget i mund og lunger - og han var meget langt væk. Jeg blev der hele dagen, fordi han havde det så dårligt. Om eftermiddagen fik han en meget kraftig krampe. Det resulterede i, at han blev scannet i hjerne og overkrop. I hjernen fandt man en meget lille blødning. Og i overkroppen fandt man en del væske. I løbet af fredag nat blev væsken suget ud. Kramperne fortsatte. Da Karen og jeg var på besøg lørdag eftermiddag, havde Palle konstante kramper. Og lægerne prøvede forskellige former for medicin. Men uden de helt store resultater. Lørdag aften ringede de efter mig - og jeg blev mødt af tre læger, der forklarede, at de havde "brugt hele medicinskabet" - og at intet virkede mod Palles kramper. De vidste ikke, hvorfor kramperne kom. Det kunne være resultat af blødning i hjernen - men det mente neurologerne ikke. Det kunne være resultat af en infektion i hjernen. Det var de meget usikre på. Og så kunne det være en bivirkning ved et af de antibiotika, som Palle havde fået. Uanset hvad årsagen var, så forårsagede kramperne svære skader i hjernen. Derfor ønskede lægerne at stoppe for medicinen til Palle - hvilket ville have den konsekvens, at Palle ikke kunne leve videre. Det måtte jeg acceptere. Jeg ringede efter børn og familie, der skulle være med ved de sidste timer: Jonas, Karen, Palles mor, søster og svoger, mine forældre og min ene søster og hendes mand. Undervejs har jeg haft en del telefonisk kontakt med Halfdan - og han har hele tiden udtrykt, at han ikke brød sig om at se sin far så syg. Det udtrykte han også lørdag aften - og det har jeg fuldt og helt respekt for. Vi sagde farvel til Palle - og satte os i stilhed omkring hans seng. Lægerne havde skønnet, at det ville tage højst en time. Men de kender jo ikke Palles kampvilje. Det tog to timer - og mod slutningen så det næsten ud som om, han havde tænkt sig at vinde over døden. Men nej. Til sidst faldt puls og blodtryk - og Palle var død. Lægerne slukkede derefter respiratoren - og så var kampen forbi. Derefter blev Palle gjort i stand. Karen og jeg hjalp ham i skjorten - og han blev lagt i et pænt rum med lys og blomster. Her kunne vi for sidste gang sige farvel til en Palle, der ikke længere var Palle. Det var de fysiske rester af den mand, vi alle holdt af. Og det, der var Palle - det har vi med os inden i. Derefter havde Jonas, Karen og jeg den sidste afsluttende samtale med læge og sygeplejerske. Og klokken fire i nat kom vi hjem - uden Palle. Og med en uforståelig vished om, at han ikke længere pludselig kan træde ind af døren. Nyheden stod på Face-book allerede inden, Palle var død. Halfdan vidste jo godt, at det ville ske. Jonas skrev også, da han kom hjem. På den måde har de sørget for, at deres verden blev orienteret. I eftermiddag har Karen oprettet en mindegruppe på Facebook. Karens skole og klassekammerater er orienterede. Jonas tager i skole i morgen. Karen måske først tirsdag. Og jeg starter også op igen på tirsdag. Med de pauser, der nu bliver nødvendige af både praktiske og følelsesmæssige årsager. Palle skal begraves tirsdag den 3. februar kl. 14.00 fra Vilstrup Kirke. Og det skal være en rigtig begravelse. For som Karen siger, så er Palle med til hendes konfirmation den 19. april, når han ligger i sin kiste på kirkegården. Efter begravelsen er der kaffe i Vilstrup forsamlingshus. Tak til jer alle for jeres deltagelse i Palles sygdomsforløb. Palle har været meget, meget glad for jeres kontakter til ham - og I skal vide, at han har tænkt mange positive tanker om jer. Også tak fra mig. Selvom jeg er en stædig rad, der helst vil gøre alting selv, så har jeg jo også brug for hjælp. Og lige nu føler jeg, at jeg har en masse mennesker, jeg kan trække på, når det bliver nødvendigt. Og det er jeg meget, meget tryg ved. Jeg håber, at mange af jer kan komme til Palles begravelse. Det ville glæde Palle meget. Kærlig hilsen Pernille - Halfdan Reschat
Fwd: Palles tilstand fortsat stabil - stadigvæk - 22-01-09 (Endnu en mail fra min mor omkring hvordan det går med min far. - Læs tidligere indlæg for mere info.) ------------------------------------------------- Kære alle Der er nu gået 11 dage, siden jeg sidst skrev om Palles tilstand. Og der er gået 26 dage, siden han blev indlagt på intensiv i Odense. Bortset fra de første 5 dage, hvor det værst tænkelige var en nærliggende mulighed, har Palles tilstand været rimelig stabil - med små bitte fremskridt hver dag. Jeg havde planlagt at skrive til jer, når der for alvor skete positive forandringer - men da de helt store ændringer lader vente på sig, får I denne mail nu, hvor flere er begyndt at spørge til hans tilstand. De positive forandringer er hovedsagelig, at Palle har været under opvågning i en uges tid. Han kan have åbne øjne, det kan være muligt at få kontakt med ham, han kan sidde op i et stykke tid, han kan bevæge sine hænder og fødder mere eller mindre bevidst, han kan ryste på hovedet og nikke. Desuden er han kommet ud af dialysen og det går fint. Hans blodtryk har været stort set stabilt i de sidste 11 dage - og hans iltoptagelse er oftest fin. Lægerne er positivt overraskede over hans bedrede situation - forskellen i forhold til de første 5 dage er jo enorm. Trods den stabile tilstand har der været endnu en meget voldsom infektion i søndags, hvor han havde 41 i feber og var meget dårlig. Han havde haft stigende infektionstal i hele sidste uge - og infektionen kulminerede så med den ret barske søndag. Lægerne kan ikke - trods mange prøver - finde årsagen til infektionen. Der er blevet taget blodprøver, røntgenbilleder og scanninger - men uden resultater. Han blev behandlet med et nyt antibiotika - og det hjalp hurtigt. I løbet af søndagen faldt feberen helt - og han fik det bedre allerede mandag. Hans infektionstal har så været faldende i et par dage nu - så denne tredje infektion er nu på vej væk. Han er stadig i respirator trods den fine iltoptagelse. Årsagen er især, at han har en del væske og blod i lungerne, som de har brug for at kunne suge op med jævne mellemrum. Men respiratoren gør så også, at han ikke er stand til at tale. Og han er iøvrigt også meget, meget træt. Palles knoglemarv fungerer tilsyneladende stadig ikke. Hans tal for røde blodlegemer, blodplader og hvide blodlegemer er ikke begyndt at stige - selv om de normalt ville gøre det på dette tidspunkt efter en kemokur. Men det kommer forhåbentlig snart - da det nok især er manglen på eget immunforsvar, der er årsag til, at hans tilstand er så forholdsvis uforandret. Jeg havde håbet, at jeg kunne skrive til jer, at han var helt klar til at modtage besøg. Men jeg er meget i tvivl - og har tænkt meget over det. Palle er ikke så klar, at man kan være sikker på, hvad han vil og hvad han har lyst til. Faktisk er han jo meget syg stadig, selvom der er forbedringer. Normalt ville Palle uden tvivl ønske jeres besøg - men vil han det, når han er så syg, at han ikke selv kan sige til og fra? Jeg ved det ikke. Og jeg vil gerne både tage hensyn til Palle - og til jer. Så det må være jeres egen afgørelse, om I mener, at det vil være godt for Palle, at I besøger ham. Og godt nok er Palles tilstand stabil - men ikke mere end at der stadig væk sker udsving, der kræver øjeblikkelig indsats - og dermed er det altid uvist, hvordan situationen er, når man besøger ham. Selv har jeg det ok. I sidste uge var jeg på sygehuset hver formiddag, på arbejde hver eftermiddag - og hjemme om aftenen. I denne uge er jeg kun i Odense hver anden dag - og Frida (Palles mor) er så på besøg de to dage, hvor jeg ikke er der. Og det bliver nok noget lignende i næste uge. Det går rimeligt - men jeg kan da godt mærke, at der ikke er det helt store overskud. Det er en stor hjælp for mig, at Jonas og Karen bare er, som de er. De tager tilværelsen stille og roligt - og det er godt. Karen og jeg er så småt begyndt at planlægge køb af konfirmationskjole - og så håber vi bare, at Palle kan få udgangstilladelse den 19. april. Det er også en stor hjælp for mig, at jeg har nogle forstående kolleger, der både aflaster mig og giver mig noget andet at tænke på. Men tiden er knap. Og overskuddet er lille. Så derfor må I her nøjes med tak for alle jeres hilsner. Det er dejligt, at I tænker på os og tilbyder os hjælp. Og jeg lover jer, at når jeg akut har brug for hjælp, så skal jeg nok sige til. Men i dagligdagen er det nemmere at klare tingene selv eller med de mennesker, der er lige i nærheden. Så derfor er det ikke sikkert, at jeg lige får sagt tak for blomsten, sms'en, mailen, kortet, vinen eller får svaret telefonen. Men jeg er glad for hver en hilsen - selv om jeg ikke lige når at sige det. Og selv om jeg måske ikke lige får det udtrykt på den rigtige måde. Jeg håber, at det var nok for denne gang. Og jeg lover at skrive igen, når der sker forandringer - eller hvis fortsat går lang tid uden store ændringer. Men lige nu handler det mest om at vente - og få dagligdagen til at fungere. Kærlig hilsen Pernille - Halfdan Reschat
Fwd: Palles tilstand fortsat stabil - 10-01-09 (Endnu en mail fra min mor med lidt mere detaljerede oplysninger omkring hans tilstand, end dem jeg har skrevet på Twitter/Facebook): ---------------------- Til alle med interesse i Palle Det kan være ganske vanskeligt at mærke efter, hvor meget interesse I har i at høre om udviklingen i Palles sygdom. Men ud fra tilbagemeldingerne på sidste mail - og forespørgslerne i løbet af ugen fornemmer jeg, at I har en interesse i at følge med. Derfor denne lille mail. Tak for alle hilsnerne. Det er dejligt at høre, at I tænker på Palle og os andre. Jeg er sikker på, at alle jeres tanker hjælper både Palle, børnene og mig med at gennemleve dette. Palles stilstand er stadig stabil. I løbet af ugen, der er gået, har han fået endnu en infektion. En "kokker-bakterie", som ikke er en stafylokokker, men en tarmbakterie fra Palle selv. Den bliver i stand til at blive for stærk, når al antibiotikaen slår de naturlige og gavnlige bakterier i tarmen ihjel. Straks den blev opdaget i Palles blodprøver, fik han et smalspektret antibiotika, som præcist kunne ramme denne bakterie. Desuden blev alle hans katedre skiftet, da de er fremmedlegemer i kroppen og bakterier godt kan sætte sig fast der. Begge dele virkede med det samme - og der er styr på infektionen. Palle blev ikke mere syg af den, end han var i forvejen. Han bløder en del i munden og i lungerne. Hans slimhinder er gået i stykker - og da han ingen blodplader har på grund af kemokuren - så heles det ikke. Derfor er sygeplejerskerne nødt til at suge ham jævnligt. Desuden er hans slimhinder i øjnene også blodige. De har nu "tappet" en hel del væske fra ham. Så af de 36 kg. overvægt, han fik på grund af væske, er der nu kun ca. 12 kg. tilbage. Så han ligner sig selv nu. Heldigvis. Hans nyrer virker næsten normalt nu. Men dialysen fortsætter lidt endnu - især fordi dialysen også er vejen til at komme af med vandet i kroppen. Han får stadig ilt. Men ikke meget. Og lægerne siger, at han får så lidt, at hvis han var vågen, så ville de tage ham ud af respiratoren. Så det går ganske langsomt fremad. Nu har han været uden sovemedicin i ca. en uge. Han er langsomt - meget langsomt - på vej mod at vågne. Hans blodtryk stiger, når jeg kommer ind i rummet, han kan blive lidt forskrækket og trække vejret hurtigt, hvis man rører ved ham, han kan åbne og lukke øjnene, han kan bide sammen om slangen, når de suger ham - og han græd, da jeg kom ind til ham i forgårs. Opvågningen vil nok ikke ske pludseligt - og ofte varer det et stykke tid, inden der er rigtig kontakt. Det går langsomt - men lægerne siger, at det er helt normalt, når man har været så syg, som Palle har været. Kræftlægerne regner med, at hvis hans knoglemarv ellers virker, så vil den om 10 - 12 dage begynde at producere blod igen. Og fra det tidspunkt kan det forventes, at der sker en bedring. Så det glæder vi os til. Lægerne på intensiv siger, at for hver dag, man har ligget på intensiv, kan man forvente en uges rekreation bagefter. Så selv om Palle er sej, så skal vi nok forvente nogle måneder endnu, inden han kan komme hjem. Så snart han er frisk nok (uden respirator, uden dialyse og delvis vågen), så vil han blive flyttet tilbage til X1, der jo er hans hjem-afdeling. Vi holder os til, at han selvfølgelig bliver helt rask, men at det bare kommer til at tage tid. Og så glæder vi os selvfølgelig til at snakke med ham igen. Jeg er flyttet hjem efter 12 dage på patienthotellet og kører nu frem og tilbage til Odense hver dag. Det er rart at være hjemme ved børnene - og det er også godt for mig at tænke på noget andet en gang i mellem. Jeg begynder så småt på arbejde på mandag - og det glæder jeg mig til. At det så fremover bliver en tredelt tilværelse mellem Palle, børn og arbejde - det har jeg jo prøvet flere gange i løbet af efteråret. Hårdt - ja. Men det kan godt lade sig gøre. Det var alt for denne gang. Kærlig hilsen Pernille - Halfdan Reschat
Fwd: Palle på intensiv - 03-01-09 (Efterfølgende er en mail min mor, Pernille, har skrevet ang. min far, Palle, som ligger på intensiv afdeling på Odense Universitets Hospital.) --- Til alle i Palles faste mail-gruppe - og lidt flere På grund af nedenstående omstændigheder er det ikke Palle, der skriver den mail, men Pernille. Og nogle af jer, der læser mailen, er allerede informeret i løbet af den forløbne uge. Men alle får denne mail - så er jeg sikker på, at alle har hørt det samme. Vi havde en god og hyggelig jul i familien Reschat. Palle kom hjem fra OUH den 23. december om eftermiddagen - og i løbet af en dags tid var juletræet pyntet, kalkunen stegt, risalamanden tilberedt - og Palle havde det fint. Hans tal var meget lave - nærmest nul - men han fik lov til at være hjemme i 3 dage. 2. juledag - fredag - kørte jeg ham efter aftale til sygehuset, og han blev indlagt på sin faste afdeling, X1. Vi syntes begge, at han var alt for rask til at være der, men ind skulle han jo. Tidligt næste morgen - lørdag - ringede en sygeplejerske fra OUH til mig og bad mig om at komme straks. Palle havde i løbet af en time fået 41 i feber på grund af en infektion - og han havde fået et antibiotika, som han reagerede allergisk overfor. Han kunne ikke trække vejret - og i løbet af kort tid blev han flyttet til intensiv-afdelingen og kom i respirator. Da jeg kom til intensivafdelingen kl. 8.45, var han langt væk. Bedøvet af infektion, smerter og sovemedicin. I løbet af lørdagen kæmpede lægerne med at få styr på Palles vejrtrækning og blodtryk (der var langt nede), men i mange timer så det ikke ud til at ville lykkes. Sidst på eftermiddagen blev jeg kaldt ud på gangen af en læge - og han sagde til mig, at jeg skulle få fat i vores børn, fordi der var en stor sandsynlighed for, at Palle kun havde mellem ½ og 2 timer tilbage. Ved hjælp af Anette og Jørgen blev Jonas og Karen kørt til Odense - og Halfdan stod af toget her, da han ellers var på vej "hjem" til Lyngby. Og det var så starten på en barsk uge. I løbet af ugen har lægerne kæmpet med at holde Palle i live - og forsøgt at få styr på blodtryk, ilt-optagelse, infektion (en blodforgiftning), væskeoverskud og Palles indre organer. Det har været kritisk flere gange - men heldigvis er det gået godt hver gang. Og fra Dronningens Nytårstale har der kun været fremgang. Det er stadig ikke muligt at få kontakt med Palle - men han er blevet taget ud af sovemedicinen, blodtrykket er fint helt uden medicin - og lige nu er det Palles egen vejrtrækning, der styrer respiratoren. Som en del af blodtryksbehandlingen har han fået en del væske, og han vejer i øjeblikket ca. 32 kg. mere, end han gjorde for en uge siden. Men de er så småt begyndt at trække væsken ud af ham, efterhånden som blodtrykket er stabilt. Lægerne siger, at situationen fortsat er kritisk og at det ikke er sikkert, at han overlever. Men de af jer - og mig selv - der har været med hele ugen, ved, at der er sket store fremskridt. Og Karen siger, at hvis vi snakker om, at det kan gå galt, så er det som om, at vi tror, at det går galt. Så det snakker vi ikke om. Selvfølgelig klarer Palle også denne omgang. Jonas, Karen og jeg har boet hele ugen på Patienthotellet. Og det har været godt at være lige ved siden af. Lægerne har indtil i dag bedt mig om at være i nærheden, så jeg kunne hidkaldes med ½ times varsel - så det har jeg været. Jonas og Karen har hygget sig på værelset - og vi har haft tæt kontakt med Halfdan. I dag har jeg været hjemme med Jonas og Karen. Efter mange dages overvejelser har vi valgt, at de er selv hjemme med køleskabet fyldt med mad - og de er helt klar til at møde mennesker igen. Så de starter i skole igen på mandag. Forhåbentlig får de også tid til at tage julepynten af juletræet - og fjerne alle nisserne. Og jeg er sikker på, at de nyder at være tilbage i egen seng og i eget hus. Om de så nyder at skulle i skole - det er nok mere blandet. Jeg er tilbage her på Patienthotellet. Jeg har tænkt mig at holde Palle i hånden fortsat i et stykke tid endnu - og glæder mig meget til han vågner op igen. Det ser ud til at blive et langt ophold på intensiv-afdelingen. Men både læger og sygeplejersker (tænk, han har sin egen private sygeplejerske hver time i døgnet! og nogle gange to) er både søde og dygtige - og han bliver både passet og behandlet som han fortjener det. På hans seng hænger billedet af en slank og sportstrænet Palle fra Berlin Maraton 2007 - så kan de se, hvordan han ser ud i virkeligheden. Og en sygeplejerske sagde, at det jo gav en ekstra motivation til at få den rigtige Palle tilbage. Når Palle er rask, så skal hans knoglemarv igen undersøges. Hvis der ikke er mere leukæmi og hvis der er en egnet donor (Palles søskende undersøges på tirsdag), så vil Palle blive sendt til Rigshospitalet. Der vil man tage stilling til, om han er egnet til en knoglemarvstransplantation. Hvis han er det, så skal han gennem en ny skrap kemokur på Rigshospitalet - og så venter en knoglemarvstransplantation med efterfølgende isolation. Så det kan godt være, at Palle ikke lige kommer med til Pinseturneringen i tennis i år - men så kommer han stærkt tilbage næste år!!!! Hvis I vil i kontakt med Palle, er det lidt svært lige nu. Han sover og er meget syg. Men jeg har mobil-nr. 30894923, hvis det skulle være nødvendigt med en kontakt. I øvrigt godt nytår - og tak for alt den hjælp, vi har fået fra mange af jer. Og tak for de gode tanker - de hjælper faktisk. Kærlig hilsen Pernille - Halfdan Reschat
Julehilsen 2008 - 21-12-08 Som sidste år vil jeg igen smide min families "julehilsen" ud her på reschat.dk: (Dog uden de fire billeder som var med, da jeg ikke er i besidelse af originalerne.) ----------- Kære venner og familie Vores julebreve plejer altid at starte med lidt aktuel julestemning her fra det lille hus i skoven. Og det skal heller ikke mangle denne gang: Vi har bagt 5 slags julesmåkager, alle julegaverne er købt, julekalenderne i fjernsynet er blevet fulgt intenst, vi har pyntet op med nisser og adventskrans – og juletræet er blevet leveret til døren af gode venner. Så vi er på mange måder klar til at holde jul. På andre måder er hverken huset eller familien juleparate. Året har på alle måder været et usædvanligt år – og derfor bliver julen også en usædvanlig jul. Den 14. maj konstaterede lægerne på Haderslev Sygehus, at Palle havde akut leukæmi. Den 15. maj blev Palle indlagt til den første kemokur på Odense Universitetshospital - og lige siden har verden været en anden. Langt de fleste af jer, der modtager dette julebrev, har fulgt Palles sygdomsforløb pr. mail eller på andre måder – så I ved derfor godt, at Palle har været indlagt i alt 3 gange á ca. en måned til kemokur og efterfølgende ”overvågning” og behandling af diverse infektioner. Palle har kæmpet imponerende og stærkt. Han har stort set i hele forløbet vist imponerende vilje til at klare sygdommen. Han har holdt fast i, at det vigtige er at leve i nuet – og ikke bekymre sig om de omstændigheder, man ikke selv har indflydelse på. Hans fysik var i topform, da sygdommen blev opdaget – og denne imponerende fysik (og hans stærke psyke) har hjulpet ham godt igennem alle tre behandlinger. Den 15. august – på mormors og morfars krondiamantbryllupsdag - fik vi resultatet af den anden knoglemarvsundersøgelse – og den var ren. Ingen leukæmi af betydning. I sandhed en glædens dag, som Halfdan skriver på sin hjemmeside. Men så nemt skulle det ikke gå. I december blev blodprøveresultaterne langsomt dårligere, en ny knoglemarvsundersøgelse blev foretaget den 9. december – og tirsdag den 16. december fik vi resultatet af denne undersøgelse: Leukæmien var vendt tilbage. Det var en rædsom dag. Vi kunne af lægens alvor høre, at det var en meget bekymrende situation – og vi blev både kede af det og bange. Palle blev igen indlagt på Odense Universitetshospital og startede på kemokur torsdag den 18. december. Denne gang er det en meget skrap kemokur, som Palle bliver udsat for – og det kan forventes, at han får en drøj januar måned, når hans immunforsvar er nedbrudt og han er modtagelig for infektioner. Og hvad sker der så videre? Ja, vi ved det ikke. Og lægerne giver sig ikke af med gætterier og spådomme, så det gør vi heller ikke. Det undersøges, om en knoglemarvstransplantation er en mulighed – og Palles søskende skal undersøges for at se, om de er egnede som donorer. Men hvad der derudover kommer til at ske, har vi ingen viden om – og slet ikke nogen indflydelse på. Så vi venter og ser. Lægger ingen planer – og tager en dag af gangen. Palle kæmper igen. Og han er stadig stærk. Både fysisk og psykisk er han klar til kampen – og vi holder fast i, at når lægerne tror, at det kan lade sig gøre at overvinde leukæmien (ellers ville de jo ikke udsætte ham for den skrappe kemokur), så tror vi også på det. Det tager tid, det er svært, det er tungt – men det er ikke umuligt. Og det holder os oppe. Palle er syg, han er i en meget lidelsesfuld behandling, det tager lang tid – men han bliver rask igen. Og Pernille? Og børnene? For Pernille har det været – og er – svært at være ved siden af på den rigtige måde. Måske fordi der ikke findes én rigtig måde. Det har vist sig, at det er vigtigt for Pernille, at livet går videre som altid. Sygdommen skal ikke vælte alting – den skal ikke vinde over dagligdagen med arbejde, børn og hus. Men Palle skal have omsorg og nærvær – og den balance mellem hverdag og sygdom giver en konstant linedans. En gang imellem vælges forkert – eller trædes ved siden af – men som regel lykkes det. Og børnene? Tja – det er svært at sige. Da dette julebrev blev læst op for Jonas og Karen, så reagerede de med at sige: Så slemt er det slet ikke! Og det tager vi som et tegn på, at de klarer det – og at de er overbeviste om, at deres far bliver rask igen. Og det er jo godt. I huset i skoven er livet gået videre ved siden af. Vi arbejder, går i skole, spiser, sover og lever – som andre mennesker gør det. Halfdan bor jo ikke længere i huset i skoven. Han har nu i 1½ år boet i Lyngby på kollegium – og han trives godt. Han studerer it og kommunikationsteknologi – og hvis alt bliver ved med at gå så godt, som det gør, så bliver han engang ingeniør. Han er glad for sit studie, går jævnligt til eksamen, klarer sig godt – og er særdeles glad for sit kollegium og sine venner der. Han er sjældent hjemme i huset i skoven, men det er vel gode tegn. Dog blev sommeren tilbragt her – med langt de fleste nætter i byen med de gamle venner i Haderslev. Så det er, som det skal være. Et interessant projekt i sommerferien var hans cykeltur fra Haderslev til Lyngby på en ny cykel med en enkelt overnatning i Odense. Hans liv kan følges på Facebook og Twitter – hvis nogen skulle være interesserede. Jonas går i 3.g. Han bor stadig hjemme – og han trives godt med både gymnasiet og os herhjemme. Tror vi da. Han er altid glad. Og altid positiv. En venlig sjæl, der altid er klar til en lille – eller stor – diskussion. Han ved ufatteligt meget. En viden, han tilsyneladende ikke henter på gymnasiet, selv om han der er en rimelig flittig elev. Han søger sine oplysninger i de mange bøger, han ugentligt bestiller hjem fra England og USA. De handler mest om økonomi, men skolevæsnet, fængselsvæsnet og andre væsner optager ham også. Og desuden er han altid opdateret gennem nettet om alverdens nyheder. Især statistikker og undersøgelser om alt, hvad der kan dokumenteres mellem himmel og jord. Jonas lever mest om natten. Så hver gang han har fri i flere dage, vender han op og ned på nat og dag – så når vi voksne står op om morgenen, så går Jonas i seng. Vi mødes så sidst på eftermiddagen. Karen er nu 13 år. Hun går i 7. klasse og hun er også en meget vidende ung dame. Og en meget aktiv person. Hun går til kor, FDF, springgymnastik og er en flittig lektielæser. Så hun får ofte stress. Og så er det godt at slappe helt af. Weekender skal helst tilbringes i slowmotion og i hjemlige omgivelser. Hun var i Østrig med FDF en uge i sommerferien – og hun nød det med hat og mudder. Desværre var hun uheldig i et afsæt til et spring til springgymnastik i efteråret – så nu går hun og venter på en MR-scanning, der skal bekræfte, at det er hendes korsbånd, der er sprunget. Ingen håndbold og fodbold (ligegyldigt), ingen springgymnastik (meget alvorligt) og ingen ski (det skal vi ikke bruge i uge 7 alligevel, så det går nok i år). Ellers har hun stor glæde af sine gode klassekammerater og især sine to tætte veninder, Maria og Johanne. Pernille er som altid travlt optaget på Rødekro Skole som en del af skoleledelsen. Hun tror nærmest, at hun er uundværlig – men er det dog næppe. I hvert fald er hun meget glad for skolen og sine gode kolleger – og hun stortrives med arbejdet som pædagogisk leder, hovedansvar både for børn med særlige vanskeligheder og for afgangselevernes afgangsprøver – samt en hel masse andet. Skolelivet i dag er en i konstant forandring – og det er spændende at være en del af. Aktuelt venter strukturforandringer (læs: skolenedlæggelser) i Aabenraa Kommune, men da Rødekro Skole har over 500 elever, forventes den at bestå. I dette efterår er Pernille også blevet medlem af menighedsrådet i Vilstrup Sogn. Så udover at være bruger af den lille skole, købmanden og idrætsforeningen, så er hun altså også blevet lidt mere aktiv i det lille samfund. Og så blev det i år, at Pernille nåede op på sit halvmaraton nr. 20. Året har også været fyldt med mange forskelligartede begivenheder: Skiferie i Østrig med Anne Birgitte, Stig, Thomas og Matilde. Besøg ved Claus og Anne Mette sammen med Bjarne og Lis i Dover på Thyland. To væsentlige begravelser i Ribe: Onkel Jacob og Tante Nanna. Ellen og P.E.’s krondiamantbryllup i Middelfart. Tur til Fur med Anette, Egon, Mads, Anna, Anne Birgitte og Stig. Anettes 50 års fødselsdag Og helt sikkert en masse andre gode eller stærke oplevelser. Vi vil gerne sige tak for al den omsorg, vi har fået i løbet af dette år. Palle har været glad for hver eneste mail, telefonopringning og besøg – og Pernille har været glad for den forståelse, hun har følt for sin situation og sin måde at reagere på. Det betyder meget, at venner og familie findes og er vedholdende – også selvom (og især), når verden eller man selv er besværlig. Vi håber lige nu på, at Palle kommer på besøg hjemme juleaften. Det tror vi på. Og vi skal nok få en god juleferie både i det lille hus i skoven – og på sygehuset. Vi holder nytår sammen på sygehuset – og der vil vi skåle for, at det bliver et nytår, hvor vi vinder kampen mod leukæmien – langsomt men sikkert. Glædelig jul og godt nytår – og en hel masse kærlige hilsner Palle og Pernille PS. Der er ikke så mange billeder i år. Men de findes – og ligger i Palles computer. Hans nye kamera tager nogle fantastiske billeder, dem må I se en anden gang. - Halfdan Reschat
reschat.dk stadig inaktiv - mulig større ændring senere - 05-12-08 Hvis der stadig er nogen som besøger reschat.dk og læser mine gamle blog-indlæg (og/eller kigger efter nye), så vil jeg endnu engang nævne at reschat.dk ikke har været opdateret i meget lang tid, og der nok heller ikke være komme nye blog-indlæg fremover. Jeg håber dog på, at på et eller andet tidspunkt får sat mig ned og bygget reschat.dk helt op på ny. Dog så ikke som blog, men i stedet blot som et sted med et par oplysninger omkring Reschat-familien (mest kontaktoplysninger) og så ellers links til andre steder på nettet du kan finde mig, eller de andre fra min familie. For eksempel så kan du finde mig her: Twitter.com - Reschat Facebook.com - Halfdan Reschat YouTube.com - Reschat last.fm - Reschat newz.dk - reschat filmz.dk - Reschat - Halfdan Reschat
Glædelig nyhed - 15-08-08 Jeg vil endnu engang gøre det kort - da glædelige nyheder ikke behøver pakkes ind. Min far, Palle Reschat, har i dag fået at vide at slaget mod leukæmien er vundet og der ikke er flere leukæmiceller tilbage. Dette er rigtig godt, men han skal stadig igennem to kemo-behandlinger for at undgå at han skulle få tilbagefald. Det var alt for nu. (Skriver dette mens jeg sidder i toget fra Middelfart, hvor vi har været til Ellen og P.E.'s krondiamantbryllip, til Købenahvn (og så videre med et andet tog til Lyngby) og lægger så dette op på reschat.dk når jeg kommer hjem og har internet.) - Halfdan Reschat
Twitter, Facebook, Google Reader og denne blog - 22-07-08 Jeg har for tiden lidt mere tid end til dagligt, og selvom jeg endnu ikke rigtigt har fået skrevet større indlæg her, så har jeg dog forsøgt mig lidt frem med flere forskellige "services" lign. blogs. Som jeg tidligere har nævnt, så har jeg prøvet at dele interessante feed-indlæg via Google Reader, som så kan ses på share.reschat.dk - selvom jeg dog ikke mener dette er specielt godt. Derudover så har jeg også lavet små updates og beskeder via Facebook's "status-ting", hvilket måske er fint nok, men dog ikke rigtigt virker som andet end en "hvad jeg laver nu og ikke tidligere"-ting, og dermed ikke helt er hvad jeg måske i fremtiden vil bruge. Til sidst har jeg oprettet mig på twitter.com for at kunne "følge" med et par folk derinde, og har i den forbindelse så også forsøgt selv at bruge det lidt. Og selvom man ikke kan skrive særlig meget pr. "indlæg", så mener jeg faktisk det fungerer ganske godt. Så hvis andre har Twitter og vil "følge" mig i denne tid, hvor jeg "prøver af det" så kan jeg findes på twitter.com/reschat - og her kan mine seneste 10 "indlæg" desuden ses: Twitter Updates
- Halfdan Reschat
Så blev jeg 20 - 04-07-08 Det er så i dag (4. juli - Amerikas uafhængighedsdag) at jeg bliver 20 år. Lige hurtigt hvilke "tillykker" jeg har fået indtil videre: Dem jeg festede med i går: - Carina, Malene, Rikke, Jonatan, Lars, Jens, Martin og et par stykker jeg ikke kan navnene på bl.a. bartenderen på Tribunen og bartenderen på Crazy Daisy. Her til morgen: - Min mor, Pernille Via mail indtil videre (rent faktisk kun automatiske beskeder fra forummer): - Skins.be, Hotstart.dk, PDAPhoneHome.com og UbuntuForums.org Så tillykke til mig 
- Halfdan Reschat
DenEtiskeUdfordring.dk - Mine svar og kommentarer - 01-07-08 Etisk Råd er kommet med en såkaldt "Etisk Udfordring" som kan findes på Facebook eller på DenEtiskeUdfordring.dk Denne udfordring går ud på at svare på en række etiske spørgsmål, og så får man ellers at vide hvor meget "liberal", "planlægger", "pligtorienteret" og "fælleskabsorienteret" man er. Ifølge 180grader.dk's artiklen (*link*) omkring denne test, så er selve Etiske Råd fordelt 44% liberal, 44% planlægger, 44% pligtorienteret og 55% fælleskabsorienteret. Jeg har taget testen, og jeg må sige at den faktisk er ret god (og resultatet passer også ganske godt på mig), så jeg har valgt at medtage alle dele fra testen her, med mine svar og kommentar - og mit resultat, som du kan finde i bunden af dette indlæg, er ret anderledes end Etisk Råd, hvilket dermed også lidt forklarer, at jeg ikke er enig med Etisk Råd i flere af deres beslutninger.
Alt jeg ikke har skrevet står med blåt og er kursivt - og til alle udsagn var svarmulighederne: Helt uenig - Næsten helt uenig - Uenig - Lidt uenig - Neutral - Lidt enig - Enig - Næsten helt enig - Helt enig
Min kommentar til disse problemstillinger:
Min kommentar til disse problemstillinger:
Min kommentar til disse problemstillinger:
Helt uenig
Min kommentar til disse problemstillinger:
Neutral
Min kommentar til disse problemstillinger:
Resultat 97 % Liberal
40 % Planlægger
27 % Pligtorienteret
12 % Fælleskabsorienteret
De fire etiske profiler:
Du mener ikke det er din eller statens opgave at træffe valg på andres vegne. Den enkelte ved bedst selv hvad der er rigtigt, og skal ikke have sin handlefrihed begrænset af andre der ved bedre. Du mener derfor at statens opgave er at sikre, at nye teknologier og produkter ikke er risikable eller skadelige. I det mindste må staten sørge for at vi selv kan vælge, om vi vil udsætte os for en risiko fra et produkt. Derfor bør vi have adgang til alle nødvendige informationer, så vi kan handle på et informeret grundlag.
Du mener den enkelte bør have frihed til at leve i overensstemmelse med egne værdier og idealer. Men du mener samtidig at samfundet bør begrænse den enkeltes frihed, hvis det kan øge velfærden i samfundet. Det gælder også nye teknologier. Du mener at næsten al udvikling er forbundet med en risiko, og den bør vi kun løbe, hvis der er god grund til det. Derfor bør vi ikke godkende nye produkter eller teknologier, medmindre de vil fremme den samlede velfærd betydeligt – eller man vurderer, at risikoen er minimal.
Du mener vi bør udvise respekt for naturens visdom. Derfor er du modstander af teknologier, der krænker menneskers integritet og værdighed. Men du vil gerne være med til at tillade nye produkter og teknologier, som ikke ændrer afgørende på naturen eller krænker menneskers værdighed og etiske status.
Du mener at der i enhver kultur findes nogle grundlæggende værdier, som får samfundet til at hænge sammen. Disse værdier får den enkelte til at opleve sig som en del af et større fællesskab. Mennesket er ikke kun et individ med ønske om frihed og selvbestemmelse, men også et socialt væsen. I ethvert samfund skal der være balance mellem selvbestemmelse og fællesskab, og mellem rettigheder og pligter. Derfor tager du afstand fra den megen fokus på individuelle valg. Vores valg af ny teknologi handler om de værdier, vi ønsker at fremme i vores samfund. Du tror ikke på et frit og ureguleret marked.
Alt i alt, så må jeg sige, at selvom jeg på forhånd var rimelig sikker på min holdning til de forskellige emner der blev bragt op, så synes jeg faktisk at testen (på trods af at der i enkel udsagn, både var noget jeg var helt enig i, og andet jeg var helt uenig i - og derfor havde svært ved at svare om jeg var enig eller uenig i hele udsagnet) var en ganske god test i forhold til så mange andre, og jeg er også ganske enig i svaret. - Halfdan Reschat
Google Reader - Halfdan Reschat's shared items - 29-06-08 Selvom jeg ikke længere bruger tid på at skrive her på bloggen eller på diverse debat-forummer, så følger jeg dog stadig med i alt muligt og har da stadig også helt klare holdninger til de fleste områder og ting der sker. Derfor vil jeg fra nu af, forsøge at smide en kommentar til feeds når der er nogle interessante nyheder/indlæg på sider jeg feeder på via Google Reader. Dette gør jeg via Google Reader's "shared items"-funktion, som giver mig mulighed for at smide en kommentar til feed-indlæg og så dele dem. Så feeds'ne samt mine kommentarer kan så fra nu af findes på www.share.reschat.dk - som vist ikke virker helt perfekt i Internet Explorer (eller måske blot mit), men ganske fint i Firefox. Derinde kan der så klikkes på overskrifterne for at se de fulde "historier"/"nyheder"/"indlæg" og min kommentar til disse står fremhævet lige under overskifterne. Nu vil jeg lige finde et par, måske ikke helt nye, feed-indlæg som jeg mener bør fremhæves, og lægge dem derind. Det var vist blot det. - Halfdan Reschat
Firefox Download Day 2008 - 29-05-08 Når Firefox 3 forhåblig inden alt for længe udkommer, så vil dette blive gjort sammensat med et forsøg på at komme i Guinness's rekordbog for flest downloads på 24 timer. Så tilmeld dig til at være en del af dette: 
- Halfdan Reschat
"Fitna" - Desværre generaliserende og provokerende - 29-03-08 Jeg føler at jeg blive nødt til at smide et par ord her omkring Geert Wilders's film "Fitna", som jeg netop har set. Filmen er og har været bredt omtalt og omdiskuteret, og jeg forventede en skræmmende film, med en forkert konklusion - og det var sådan set også det jeg fik. Filmen formår virkelig at vise hvor skræmmende Islam kan være, når religionen bliver misbrugt af ekstremister og fundamentalister - både når den bruges som årsag til terrorhandlinger, men også i det mere "daglige liv", hvor børn fra en meget ung alder ser verden med et skræmmende ekstremistisk syn. Filmen gør desværre det jeg havde frygtet. Den anser alle muslimer som en samlet gruppe, og giver denne skylden for diverse forfærdelige handler begået af ekstremister, og fremviser alle muslimer som havende samme ekstreme holdninger. Men hvis man ser bort fra Wilders's egne (ekstreme og meget generaliserende) holdninger og kun kigger på filmen, som et billede af hvor skræmmende en religion/filosofi (Islam i dette tilfælde) kan være - så synes jeg faktisk det er meget godt. Filmen fortæller ikke noget nyt og kommer absolut ikke med en på nogen måde konstruktiv kritik af Islam, men det tror jeg heller ikke den var ment som. Jeg bakker ikke filmens budskab op på nogen som helst måde, men jeg støtter fuldt ud Wilders's ret til at lave filmen og ytre sine holdninger - og det bekymrer mig når jeg gang på gang, hører om at filmen bliver fjernet fra diverse steder (internetsider) og at TV-stationer der førhen har vist fx trusselsvideoer af Osama Bin Laden, ikke vil vise blot klip fra filmen (her tænker jeg på DR). Hvis nogen skulle have lyst til at se filmen, så kan den findes mange steder på nettet, som fx her: http://video.google.com/videoplay?docid=-7816189809465173535 Derudover så vil jeg også lige linke til en række nyheder omhandlende Geert Wilders's film og reaktionerne derpå fra 180grader.dk: 23. mar 2008 kl 14:45 - "Fitna"-side lukket af udbyder 28. mar 2008 kl 07:53 - Wilders-film offentliggjort - Socialdemokratisk ordfører: Den ligner nazipropaganda 28. mar 2008 kl 08:29 - Hollands regering beklager Wilders-film 28. mar 2008 kl 08:39 - DR viser ikke klip fra Wilders-film 28. mar 2008 kl 10:29 - Konservative roser Wilders-film 28. mar 2008 kl 12:41 - Bestyrelsesmedlem: DR er "kujonagtig" 28. mar 2008 kl 12:55 - Venstre uenig med Konservative i vurdering af Wilders-film 28. mar 2008 kl 13:04 - EU fordømmer islamkritisk film 28. mar 2008 kl 13:11 - Khader: Hollands regering består af tøsedrenge 28. mar 2008 kl 13:49 - TV2 viser klip fra Wilders-film 28. mar 2008 kl 14:17 - Søvndal: Wilders-film ødelægger integrationen 29. mar 2008 kl 09:00 - Netside fjerner Wilders-film efter trusler 29. mar 2008 kl 09:50 - Muslimske islamkritikere: Wilders-film gør skade - Halfdan Reschat
Bliver nok ikke opdateret - 11-03-08 Jeg vil lige gøre evt. nye besøgende opmærksom på, at jeg ikke længere "husker" at rette i indholdet på reschat.dk. Her tænker jeg især på indholdet under "Om Reschat" - hvilket dermed betyder at aldre, beskæftigerne osv. nok ikke passer medmindre at de andre fra min familie selv logger ind og retter det (hvilket de aldrig har gjort før - så det sker nok heller ikke nu). Men hvis jeg på et tidspunkt har tid og lyst til at skrive her på reschat.dk - eller holde div. oplysninger opdateret, så vil det skam også blive gjort. Dog tror jeg blot ikke at dette vil ske foreløbig. (Så hvis noget meget gerne vil have min mening om et eller andet, så bare send en mail og så tager jeg mig tid til at svare. Og måske lægger jeg også mit svar herind.) - Halfdan Reschat
Glædelig jul til alle - 24-12-07 Jeg skriver bare for at ønske alle en glædelig jul. Det er ikke så svært at se, at jeg kun sjældent skriver her hvilket simpelt nok skyldes at jeg ikke har haft tid og lyst. Ang. film, så kan film.reschat.dk forsat benyttes til at se antal stjerner (1 til 10) jeg har givet film. Men derudover så vil der nok være langt mellem mine filmanmeldelser. - God jul og godt nytår til alle. - Halfdan Reschat
Ikke meget nyt på reschat.dk - 17-10-07 Som nogle nok har opdaget, så har jeg ikke fået skrevet særlig meget på reschat.dk siden jeg flyttede, og dette vil nok også være tilfældet fremover da jeg har mange andre ting at lave, og derfor ikke vil afsætte tid til at skrive indlæg her. Men reschat.dk vil forstå være levende, og der vil da også komme nye indlæg i ny og næ - blot langt fra så ofte som førhen. Så i mellemtiden kan de gamle indlæg jo læses igennem hvis man vil
- Halfdan Reschat
Sunshine - God. Meget, meget, meget god. - 15-09-07 For et lille stykke tid siden så jeg filmen Sunshine (2007)  og jeg glemte helt at skrive om den.I dag læste jeg så en anmeldelse af den på filmz.dk som rimelig godt rammer min oplevelse af filmen. Så denne gang bliver jeg nødt til blot at give et link - og ikke selv skrive noget. Læs anmeldelsen her: http://filmz.dk/reviews/view/1611/ Hvis jeg havde skrevet om Sunshine så ville jeg nok også have nævnt at slutningen virkelig var helt perfekt og jeg ville også have fremhævet Cillian Murphy og Rose Byrne som virkelig giver en hel del til filmen. Men i hvert fald en film jeg stærkt kan anbefale - og det er virkelig en oplevelse at se filmen som både rammer følelsesmæssigt og filosofisk. - Halfdan Reschat
Chuck Norris: Missing in Action - Dårligere er ikke muligt - 10-09-07 Eftersom det nu efterhånden er en hel del tid siden jeg har skrevet noget rigtigt herinde, så ville jeg lige skrive et par ord om en film jeg så i går formiddags med et par andre fra mit kollegie. Det var filmen Missing in Action (1984)  med Chuck Norris i hovedrollen - og jeg blev egentlig lidt overrasket.Jeg har aldrig set en film med Chuck Norris før, og jeg forventede egentlig en ret dårlig film - men jeg havde slet ikke forestillet mig, at den var så dårlig som den var. Til folk der ikke har set "Missing in Action" kan jeg bare sige dette: Lad vær' med at se den, medmindre I vil grine af hvor latterlig dårlig den er (det gjorde vi). Filmen omhandler stort set intet andet end Chuck Norris og hans kamp mod "de onde" i Vietnam eller et eller andet lign. sted (handlingen er begrænset og det hele handler om hvor rå Chuck Norris er - eller sådan forstod jeg den i hvert fald). Det er nu overraskende hvor dårlig en film kan være, og så stadig fremstå som noget som dem der lavede den, rent faktisk mente seriøst. Den er bare latterlig dårlig på alle områder, så overdriver jeg ikke endda. Missing in Action er så dårlig at det er svært at tro på - og jeg regner også med at andre af Chuck Norris' film fra dengang er ca. lige så dårlige. Så dem holder jeg mig langt væk fra - og kan kun råde andre til at gøre det samme. Alle de "rygter" man hører om Chuck Norris passer måske ikke på ham som person - men de karakterer han spiller kommer meget tæt på. Fx så overlevede han et spring fra et tag med to håndgranater i hænderne, som så sprang mens han holdte dem, eller umiddelbart efter at have sluppet dem. Og sådan fortsætter det hele filmen igennem - Chuck Norris er nærmest usårlig, rammer alle selvom han ikke sigter og ude af stand til at kommunikere omkring de mest basale ting (han svarer aldrig på et spørgsmål - men fyrer bare et eller andet af eller går beserk) - og hans fjender er dumme, kan ikke ramme og dør af det mindste prik på ryggen. Så kan det vist ikke blive meget ringere. - Halfdan Reschat
Jonas fylder 18 - 08-09-07 I dag er det så Jonas' fødselsdag og han bliver 18 år. Så tillykke til ham herfra hovedstadsområdet. - Halfdan Reschat
Min præcise adresse - Ifølge Post Danmark - 26-08-07 I dag blev min adresse så ændret ifølge Post Danmark, og jeg nu se den adresse de har ændret den til er: Halfdan Reschat Haraldslundvej 38, 2. 245. 2800 Kongens Lyngby Dette skriver jeg da min morfar spurgte efter min præcise adresse. Jeg er dog næsten sikker på, at etagen ikke er nødvendig. Men for sikkerhedsskyld kan man da godt skrive den med. Jeg undrer mig over at CPR-registeret ikke har ændret min adresse endnu. Men det kan være de bare er langsommere end Post Danmark. - Halfdan Reschat
Sider: 1 2 3 4 5 6 7 8 - Alle - Overskrifter Content Management Powered by CuteNews
|
||||
|
|
||||
