Blog

Om Reschat

Om film

Overskydende

Gæstebog

 

 

 

Om film

Sunshine - God. Meget, meget, meget god. - 15-09-07
For et lille stykke tid siden så jeg filmen Sunshine (2007) og jeg glemte helt at skrive om den.
I dag læste jeg så en anmeldelse af den på filmz.dk som rimelig godt rammer min oplevelse af filmen.
Så denne gang bliver jeg nødt til blot at give et link - og ikke selv skrive noget.
Læs anmeldelsen her:

http://filmz.dk/reviews/view/1611/

Hvis jeg havde skrevet om Sunshine så ville jeg nok også have nævnt at slutningen virkelig var helt perfekt og jeg ville også have fremhævet Cillian Murphy og Rose Byrne som virkelig giver en hel del til filmen.
Men i hvert fald en film jeg stærkt kan anbefale - og det er virkelig en oplevelse at se filmen som både rammer følelsesmæssigt og filosofisk.


- Halfdan Reschat

Chuck Norris: Missing in Action - Dårligere er ikke muligt - 10-09-07
Eftersom det nu efterhånden er en hel del tid siden jeg har skrevet noget rigtigt herinde, så ville jeg lige skrive et par ord om en film jeg så i går formiddags med et par andre fra mit kollegie.
Det var filmen Missing in Action (1984) med Chuck Norris i hovedrollen - og jeg blev egentlig lidt overrasket.
Jeg har aldrig set en film med Chuck Norris før, og jeg forventede egentlig en ret dårlig film - men jeg havde slet ikke forestillet mig, at den var så dårlig som den var.

Til folk der ikke har set "Missing in Action" kan jeg bare sige dette: Lad vær' med at se den, medmindre I vil grine af hvor latterlig dårlig den er (det gjorde vi).
Filmen omhandler stort set intet andet end Chuck Norris og hans kamp mod "de onde" i Vietnam eller et eller andet lign. sted (handlingen er begrænset og det hele handler om hvor rå Chuck Norris er - eller sådan forstod jeg den i hvert fald).
Det er nu overraskende hvor dårlig en film kan være, og så stadig fremstå som noget som dem der lavede den, rent faktisk mente seriøst. Den er bare latterlig dårlig på alle områder, så overdriver jeg ikke endda.

Missing in Action er så dårlig at det er svært at tro på - og jeg regner også med at andre af Chuck Norris' film fra dengang er ca. lige så dårlige. Så dem holder jeg mig langt væk fra - og kan kun råde andre til at gøre det samme.
Alle de "rygter" man hører om Chuck Norris passer måske ikke på ham som person - men de karakterer han spiller kommer meget tæt på. Fx så overlevede han et spring fra et tag med to håndgranater i hænderne, som så sprang mens han holdte dem, eller umiddelbart efter at have sluppet dem.
Og sådan fortsætter det hele filmen igennem - Chuck Norris er nærmest usårlig, rammer alle selvom han ikke sigter og ude af stand til at kommunikere omkring de mest basale ting (han svarer aldrig på et spørgsmål - men fyrer bare et eller andet af eller går beserk) - og hans fjender er dumme, kan ikke ramme og dør af det mindste prik på ryggen.
Så kan det vist ikke blive meget ringere.


- Halfdan Reschat

8 film: 6 skuffede, 1 som forventet og 1 bedre end forventet - 11-08-07
Siden jeg kom hjem fra Tyrkiet har jeg fået set 9 film, hvor jeg havde set den ene før (Lara Croft: Tomb Raider (2001) - som jeg ikke vil sige noget om), og vil så gerne lige sige et par ord om de 8 film jeg ikke havde set før og de skuffelser jeg følte mange af dem var. Nogle mere skuffende end andre.

Jeg vil starte med at nævne den eneste af de 8 film, som jeg faktisk følte var bedre end jeg havde forventet og virkelig var en god film. Det var filmen The Lookout (2007) med Joseph Gordon-Levitt i hovedrollen.
Som i filmene Brick (2005) og Mysterious Skin (2004) så spiller Joseph Gordon-Levitt virkelig exceptionelt og giver filmen liv og følelser, og via hans specielle karakter får historien liv og fanger en totalt.
Udover Joseph Gordon-Levitt's karakter så er der også et par andre små karakterer som man måske ikke lægger så meget mærke til i andre film, men som i The Lookout er med til at skabe en rigtig god stemning omkring historien og selvom man kun møder nogle i meget få sekvenser et par gange, så formår de stadig at gøre indtryk og føle at man kender dem.
Det er ikke noget stort eller bestemt der gør The Lookout til en rigtig god film, men man bliver bare hurtigt fanget og holdes fast hele vejen igennem, selvom filmens ikke ligefrem har tempo på. Og modsat Brick og Mysterious Skin, så kan The Lookout ses af et meget bredere publikum - og jeg kan også varmt anbefale den.

Og så til skuffelserne - gør dette meget kort:

28 Weeks Later (2007)
- På trods af at jeg ikke helt brød mig så meget om 1'eren (28 Days Later... (2002) ) så havde jeg stadig høje forventninger til 28 Weeks Later ud fra hvad jeg har læst og set om den.
Men jeg blev skuffet og følte ikke rigtig noget for filmen, som virkede tør og lidt kedelig. Der var enkle gode sekvenser og den var da også generelt bedre end 1'eren - men alt i alt så synes jeg ikke det var en ret godt film.

Wild Hogs (2007)
- Jeg havde håbet på en original komedie med andet end platte jokes og folk der opførte sig fjollet. Jeg havde håbet på en film med humor på højde med humoren i Without a Paddle (2004) . Men selvom historien var original så var humoren det ikke, og film var i det hele taget en skuffelse.
Den var skam sjov - men slet ikke på en anderledes ny eller interessant måde. Blot som en anden dum komedie, blot med en bedre historie bag, som desværre ikke blev fremhævet noget på nogen seriøs måde.
Sjov og okay film - men jeg havde forventet mere end blot det.

Zoolander (2001)
- Dette er en film som ikke forsøger på at være andet end den er - en latterlig og en smule vandvittig komedie i nærheden af andre Ben Stiller, Owen Wilson og/eller Will Ferrell film. Dog så synes jeg alligevel at Zoolander var noget dårligere end andre film af samme art, og modsat mange af de andre lign. komedier - så følte jeg absolut intet for historien/plottet i filmen. Den kører kun på sin latterlige humor - og det er det.

The Simpsons Movie (2007)
- Jeg er udemærket klar over at der er rigtig mange der elsker The Simpsons (serien) såvel som The Simpsons Movie - jeg er dog langt fra en af dem.
Jeg syntes ikke at filmen var sjov - hvad andet kan jeg sige?
Jeg syntes faktisk at filmen var ret kedelig og uinteressant - og dette på trods af alt det Family Guy jeg har set - som mange nok vil sige har nogenlunde humor, hvilket jeg er dybt uenig i, efter endelig at have fået set noget The Simpsons.
The Simpsons Movie ligger på IMDb's top 250 og 41% har givet 10/10 - så der er mange der synes om humoren. Jeg ligger blandt den ene procent som har givet film 3/10 - og jeg føler ikke at jeg har stemt forkert.

Serenity (2005)
- Dette var også en film hvor jeg følte at man skulle kende seriens stil (mest historie og karaktererne) for at få noget rigtigt ud af den.
Kedelig, uinteressant og ikke særlig spændende film som på flere tidspunkter virkede som en komedie som bare ikke var sjov - eller som et afsnit af en serie som blot var blevet lidt længere end normalt. Men i hvert fald ikke en film jeg kan anbefale medmindre med allerede kender og er fan af serien (som jeg aldrig har set).

Og så til den dårligste af alle de 6 skuffelser:
Skinwalkers (2006)
- Meget kort: Kedelig, uinteressant, dårlig historie, ekstremt dårligt skuespil, meget utroværdig og i det hele taget dårlig.
Hvis nogen overvejer at se Skinwalkers så vil mit råd være: Lad vær' - den er ikke tiden (eller pengene) værd. Tag i stedet og se en af de andre lign. film (vareulv-film) - for selvom der er andre dårlige, så har jeg aldrig set en dårligere gyserfilm.
Det eneste skræmmende ved Skinwalkers er hvor dårlig er.

Det var så den ene gode film og de 6 skuffelser. Men udover disse, så så jeg faktisk også en film, som var præcist som forventet - ganske okay - hverken bedre eller dårligere:
The Reaping (2007)
- Dette er en af de få film, hvor traileren rent faktisk afspejler film rigtig godt og hvor jeg ikke forventede for meget på forhånd.
Jeg havde forventet en okay film, som hverken var rigtig god eller dårlig - men lige midt i mellem. En ganske okay film.
Jeg vil ikke rigtig anbefale den som noget andet end en film til en aften hvor man mangler noget at lave - for selvom filmen ikke er dårlig, så rummer den ikke noget særligt og glemmes hurtigt.

---
Ang. noget helt andet så har jeg nu fået kollegieværelse på P. O. Pedersen kollegiet 5 km fra DTU - eller så snart at kontrakten også er blevet underskrevet af "dem". Så inden længe så flytter jeg til København.


- Halfdan Reschat

The Prestige - Anden gang set - en hel anden oplevele - 13-07-07
Nu har jeg netop fået set The Prestige (2006) for anden gang - og jeg må sige at det var en lidt anden oplevelse end første gang.
The Prestige er ikke en af den slags film, som opfattes næsten ens første og anden gang man ser den. Efter første gang kendte jeg hemmelighederne, og dette kunne da også klart mærkes da jeg så den. Overraskelsesmomenterne havde langt, langt fra den samme effekt som første gang jeg så den, og dette mener jeg virkelig gjorde filmen en del dårligere - selvom den stadig var god.

Som i andre film så er der en form for små "hints" igennem hele filmen, der mere eller mindre afslører eller afdækker nogle af de store hemmeligheder - og disse havde også en helt utrolig effekt første gang jeg så den. For hvor jeg nu anden gang ser filmen, så opfatter jeg ikke disse små "hints" som sandheder der fortæller noget om personerne, men i stedet blot som "hints" - hvilket så især er medvirkende til, at min opfattelse af personerne er særdeles anerledes.



Det jeg mest lage mærke til, nu hvor jeg på forhånd allerede "kendte" personerne, var hvor ekstreme hovedpersonerne egentlig var overfor hinanden i deres stridighed som filmen stort set handler om.
Udover at opfatte dem mere ekstremt end mystisk, så opfattede jeg i det hele taget hele filmen mere rå i forhold til at være mystisk, som den var da jeg så den første gang.

Men alt i alt, så var filmen stadig god anden gang - men langt fra så god som første gang. Og den gav mig faktisk lyst til at gense filmen The Illusionist (2006) som også handler om tryllekunstnere (glemte jeg vist at sige, at denne gjorde) - som er en film som jeg faktisk syntes bedre om, end The Prestige da jeg første gang så dem.
Men til alle der endnu ikke har set The Prestige kan jeg klart anbefale den - og man bliver virkelig overrasket første gang man ser den. Dog så er der nogle enkle detaljer hen mod slutningen (som man også ser lidt af i begyndelsen) som jeg ikke helt bryder mig om - men dette gør dog ikke meget ved min positive opfattelse af filmen, som virkelig er god (dog bedste første gang).


- Halfdan Reschat

Supervoksen - Overraskende god - 12-07-07
Jeg havde ikke regnet med at se filmen Supervoksen (2006) men nu har jeg fået set den - og jeg må sige, at den virkelig var overraskende god.

Grunden til at jeg ikke havde regnet med at se den var, at jeg troede det blot var en lille dum film om nogle teenagere der ville være "voksne" og derfor gav hinanden en form for "manddomsprøver" (selvom det var 3 piger), og disse manddomsprøver så ikke førte noget god med sig.
Men selvom filmen godt kan ses på denne måde, så synes jeg stadig den var en del mere end det - og frem for alt så var i hvert fald rigtig sjov igennem en del af filmen, og både spændende og rørende på andre tidspunkter.
Jeg følte især at Emma Leth som spiller Rebekka og Cathrine Bjørn som spiller Sofie fik filmen til at virke mere levende og virkelig - og dette var netop det som filmen vandt på. På at være troværdig og levende.





Supervoksen er en film som mange sikkert ikke vil kunne lide, og det er da også klart en ungdomsfilm. Og selvom plottet ikke ligefrem er originalt, så fortæller filmen stadig stadig sin historie på en rigtig god måde, hvor man på intet tidspunkt keder sig, eller føler at filmen er kunstig, som jeg har oplevet med en del andre ungdomsfilm.
Så selvom Supervoksen godt kunne have gået hen og blevet endnu en dum og intetsigende ungdomsfilm - så var dette ikke tilfældet, men den var i stedet en utrolig positiv overraskelse, som jeg godt kunne finde på at gense inden længe.


- Halfdan Reschat

Knocked Up - Bestemt en rigtig god film - 24-06-07
Så har jeg lige set filmen Knocked Up (2006) og jeg havde helt enorme forventninger til den på forhånd, og havde set frem til at se den i et godt stykke tid nu.
Og så fik jeg så endelig set den, og selvom jeg havde meget store forventninger til den og lidt frygtede at den ville være en skuffelse, så var den rent faktisk bedre end jeg havde forventet, og at den ligger på IMDb's top 250 er også velfortjent.
For det er virkelig en god film.



Til at begynde med kunne det godt ligne en dum komedie som man har set så mange af før. Men jeg mærkede meget hurtigt, at alle de typiske dårlige ting ved sådanne komedier, slet ikke var der. Humoren var i stedet utrolig ægte og original, og jeg må sige at jeg flere steder i filmen var fuldstændig flad af grin, dog på en rigtig god måde.
Der var specielt en scene som faktisk var utrolig rørende og samtidig ufattelig sjov, på en særdeles original måde, der passede godt ind i filmen.

Så når man sætter sig til at se "Knocked Up", som jeg bestemt kan anbefale til alle, så skal man ikke forvente en dum komedie, da den så absolut ikke er det.
Filmen vinder ikke på at være sjov, men på i det hele taget at være gennemført og rent ud sagt god, på alle områder.
Original og ægte humor og samtidig rørende og fangende. - En rigtig god film.


- Halfdan Reschat

Mysterious Skin - Væmmelig, hudløs og rent ud sagt utrolig god - 14-06-07
Jeg har netop set filmen "Mysterious Skin" og jeg må sige at det var noget af en oplevelse, som det er et godt stykke tid siden jeg sidst har haft noget ligende.
Filmen formåede virkelig at vække en følelse af væmmelse i mig, dog ikke på en direkte måde, men i stedet indirekte og via antydninger, i modsætning til mange film der gør det via de ting der vises.
Jeg kunne virkelig godt lide at man ikke direkte så alt det væmmelige, men man i stedet fik det ind igennem skuespillerne og deres utrolig gode skuespilpræstationer (her især Joseph Gordon-Levitt som også gjorde det fantastisk i filmen "Brick"). På den måde så kom følelsen af væmmelse op i mig på tidspunkter hvor der rent faktisk ikke sker noget væmmeligt, men mere som noget ubevidst liggende i baggrunden.



Når jeg nu nævner at filmen var væmmelig, så mener jeg det absolut ikke på en dårlig måde. Mysterious Skin er helt utrolig godt lavet og formår virkelig at sætte et væk af følelser i gang hos tilskueren. Den gør slet ikke som andre film, og pensler ikke ubehagelighederne og det traumatiske ud, men lader det i stedet ligge lidt i baghovedet og får således det ubehagelige til at skabe en generel stemning, som filmen virkelig formår at holde.

Det er lidt svært at forklare hvad sådan en film gør, men da filmen var slut blev jeg siddende i en form for choktilstand mens dele af filmen kørte rundt i hovedet på mig.
En sådan film der kan chokere en og slå benene væk under en, igennem dens hudløse grusomme fortælling.
Så jeg kan varmt anbefale Mysterious Skin til alle der tør se og kan klare en ret barsk film, hvor skuespillerne fortæller historien, og ingen effekter eller lign. er nødvendige.


- Halfdan Reschat

The Sisterhood of the Traveling Pants - 1/4 god - 15-05-07
Så har jeg lige set The Sisterhood of the Traveling Pants (2005) og dette på trods af, at jeg første gang jeg så den, ikke kunne lide 3/4 af filmen.
Men den 1/4 som jeg godt kunne lide, gjorde så nu alligevel at jeg satte mig til at se den igen.

Grunden til at jeg snakker om 4 dele af filmen, er at det faktisk er 4 forskellige historier om 4 veninder.
Hvad der gør tre af disse historier kedelige er let nok at sætte fingeren på. De er simpelthen for kedelige og uinteressante - og ingen af dem rørte mig det mindste, selvom dette (nok) var meningen med alle 4.

Men den 4. (selvom man ikke kan sætte dem i rækkefølge) var noget for sig og den er, i modsætning til de andre, både interessant og rørende.
Det er ikke kun måden den er lavet på der gør det (som i øvrigt godt kunne have været bedre), men det er selve den lille historie der bliver fortalt, og de skuespillere som fortæller den.
Hvis nogen har set The Sisterhood of the Traveling Pants eller vil komme til det, så snakker jeg om Tibby's (spillet af Amber Tamblyn) historie som hænger sammen med pigen Bailey (spillet af Jenna Boyd). En del af filmen som desværre bliver svækket af de andre tre historier, men alligevel formår at gøre et særligt indtryk.

Så jeg vil egentlig ikke anbefale The Sisterhood of the Traveling Pants, medmindre man kan klare sig igennem 4 "små" historier, hvor kun en af dem er noget værd (måske vil nogle sige mig imod).
Men jeg fik i hvert fald noget ud af filmen - altså af 1/4.


- Halfdan Reschat

007: Casino Royale - Dybt overvurderet - 14-05-07
Jeg har ikke set mange James Bond film, og dem jeg har set har jeg ærligt talt ikke brudt mig om. Og Casino Royale (2006) var ikke en undtagelse.

Allerede meget få minutter inde i filmen, vidste jeg at den var som alle andre 007-film (efter hvad jeg har set, læst og hørt om de andre), og dette ændrede sig ikke ligemeget hvor langt ind i filmen jeg kom.
Selvom jeg på forhånd havde forventet en dårlig film, så havde jeg alligevel et spinkelt håb om at jeg ville blive positivt overrasket, som jeg fx blev ved Mission: Impossible 3 (2006). Men nej - Casino Royale var så dårlig som de andre James Bond film jeg har set.



For at starte et sted så var selve historien egentlig ikke særlig original. Den kørte hen mod slutningen nærmest i selvsving med bedrageri efter bedrageri (undskyld hvis jeg afslører for meget), og jeg blev på intet tidspunkt fanget af filmen - hvilket også kan skyldes det mere tekniske.
Ang. den mere tekniske del, som mange ikke direkte lægger mærke til men blot "føler" som fx klipninger, musik, lyde og andre stemnings- og spændingsskabende elementer, så fandt jeg denne yderst skuffende.
Når man laver en sådan film, så kan stemningsmusik fra alle de andre Bond-film ikke helt gøre det, og selvom der også var andet end dette, så fangede intet af dette mig og jeg fandt i det hele taget denne side af filmen meget monotom.

For at dreje blikket mod en af de sider jeg før kritiseret (ikke på reschat.dk) ved andre 007-film, så var James Bond's evner meget overdrevne og jeg fandt endnu en gang disse for direkte utroværdige, selvom det jo er en del af filmen.
Når sådanne stærke sider, betyder så meget i filmen - så bør de eneste svage sider ikke være damer og drinks. Der bør være andet, og selvom det måske er meningen at James Bond skal fremstå som udødelig, så er jeg sikker på at dette kunne gøres på en bedre måde.

Tror jeg stopper inden jeg kommer alt for godt i gang.
Så min mening om Casino Royale er meget klar: Dårlig film som mange steder minder om en parodi på gamle "helte-film", og hvor damerne og drinks'ne næsten også bliver parodier.
Det hele virkede for mig dybt latterligt, og det er bestemt ikke en film jeg har tænkt mig at gense.
Men eftersom James Bond tilsyneladende er udødelig, så vil der jo nok komme endnu en film - men er det så forkert af mig at håbe på at man næste gang laver stilen om, og måske endda lader Bond dø - uden genopstand?


- Halfdan Reschat

Chasing Amy - Slet ikke dårlig - 09-04-07
Jeg har efterhånden fået set mange af Kevin Smith's film (bl.a. Clerks., Dogma og Jay and Silent Bob Strike Back) og nu har jeg så fået set endnu af hans film - Chasing Amy (1997)

Jeg havde egentlig forventet en intetsigende, dog sjov, komedie. Men den var faktisk en blot det.
Selvom den havde sine typiske øjeblikke - bl.a. med Jay og Silent Bob - så havde den faktisk også en historie, som faktisk var rigtig god - og personerne (selv Silent Bob - dog ikke Jay) trådte virkelig også i karakter, og det hele gik lidt dybere end jeg før har set i film hvor Jay og Silent Bob har været med i.



For at sammenligne med Kevin Smith's andre film i denne "genre" (som jeg har set), så var Clerks., Clerks II og Jay and Silent Bob Strike Back næsten helt rene komedier og den seriøsitet der var i dem, var skåret ned til det hele minimale.
Men så var der jo også Dogma, som udover at være "meget langt ude", stadig havde en rigtig handling som man faktisk også blev fanget af. Og lidt på samme måde havde jeg det med Chasing Amy; sjov - dog alligevel med en historie man kan blive fanget af.

Så slet ikke en dårlig film, som jeg lidt havde frygtet. Men hvis man ikke kan lide Kevin Smith's andre film (i denne "genre"), så vil man nok heller ikke kunne lide denne.

Jeg har ikke fået skrevet så meget her i påskeferien - hverken om film eller noget andet.
Dette skyldes at jeg ikke rigtig har haft det store at skrive om, og at de film jeg har set, ikke rigtigt har givet mig lyst til at skrive. Men jeg vil da lige nævne et par af dem jeg har set og genset (og hvis du vil, kan du finde de karakterer jeg har givet på film.reschat.dk ):
Deja Vu (2006) ; Mission: Impossible (1996) ; Gamle mænd i nye biler (2002) ; Freedom Writers (2007) ; Because I Said So (2007) ; The Death and Life of Bobby Z (2006) ; The One (2003) ; Eye of the Beholder (1999) ; The Recruit (2003)


- Halfdan Reschat

The Devil's Rejects - Det jeg vil kalde for min ynglingsfilm - 31-03-07
Nu har jeg lige, for tredje gang, set Rob Zombie's film The Devil's Rejects (2005) og endnu en gang må jeg konkludere at det er den film der kommer tættest på, at være det jeg vil kalde for min ynglingsfilm.

Første gange jeg så The Devil's Rejects kunne jeg mest mærke det, men også anden og tredje gang. En underlig følelse i maven, som ingen anden film har formået at frembringe i så stor stil, og så gemmenført.
Filmen formår simpelthen at tage "vejret fra mig" (breathtaking) - og på sin helt egen måde, hvor jeg både frygter personerne, men samtidig også har medfølelse med dem.



The Devil's Rejects er ikke en film jeg ikke har set noget ligende - overhovedet. Den står ud som noget helt for sig selv, og selvom det egentlig er en 2'er, så minder den ikke det fjerneste om 1'ern, "House of 1000 Corpses" (2003), hvilket også er meningen.
Og også i forlængelse af dette, så mener jeg faktisk at man får mere ud af The Devil's Rejects, hvis man ikke har set House of 1000 Corpses først. Den kan man så se bagefter hvis man har lyst, men den er langt fra så god som 2'eren.

Hvad der helt specielt gør The Devil's Rejects til en film jeg vil være bekendt at kalde for min ynglingsfilm ved jeg ikke. Den fanger mig bare meget hurtigt hver gang, og fastholder mig så hele vejen igennem uden at give slip (hver gang har jeg siddet og set rulleteksterne færdig - fordi jeg stadig var fanget af filmen).
Det er svært at sætte ord på, da filmen ikke er som noget man har set før, og den nærmest skaber en genre for sig selv. The Devil's Rejects er ikke en gyser, og dette bør man heller ikke håbe på, når man sætter sig ned for at se den.
Det er svært at sige, hvad man på forhånd skal tænke om filmen - men da jeg så den første gang, vidste jeg absolut ingenting om den, og dette gjorde også filmens tag i mig langt stærkere.
Da jeg, for snart tid siden, første gang så The Devil's Rejects blev jeg noget man kan kalde overrasket, da jeg ikke vidste hvad jeg skulle forvente. Jeg følte at filmen tog fat i mig og påvirkede mig på måder som ingen andre film nogensinde havde gjort før.
Som sagt: Svært at forklare. Du skal selv opleve det.

Men The Devil's Rejects er nu stadig min ynglingsfilm efter at have set den tredje gang, og jeg kan også klart anbefale den til alle der søger noget der rører dem på en anderledes måde end sorg, glæde og gys.
Hertil vil jeg lige tilføje, at hvis jeg skulle vælge mellem director's cut og den normale udgave, så ville jeg nok vælge den normale udgave, da de små detaljer gør den en lille smule bedre - dog ikke meget.
Jeg vil også lide advare mod det meget grove sprog, volden og brutaliteten, der er i filmen. Så hvis man ikke kan tåle at se og høre sådan noget, så er The Devil's Rejects ikke noget for en.
Men hvis man giver The Devil's Rejects en chance, så kan den måske, som for mig, gå hen og blive en oplevelse man bliver mærket af, og en film man ikke glemmer.

The Devil's Rejects - Min ynglingsfilm.


- Halfdan Reschat

Neverwas, 300 og Bridge to Terabithia - 26-03-07
Siden det nu er et stykke tid siden jeg har skrevet, og ikke kan tage mig sammen til at skrive så meget, så vil jeg lige sige et par ord om tre film jeg har set i dag og i går.

Jeg vil starte med filmen Neverwas (2005) som jeg lige har set.
Noget jeg ikke lige straks eller overhovedet sænkede en tanke mens jeg så filmen, var skuespillet, scenerierne, klipningen eller noget andet filmmæssigt. Det var i stedet historien som jeg bed fast i, og tænkte over.
Neverwas er en god film, om en psykiater som møder en mand der lever i en fantasiverden. Historien er ikke ligefrem fantastisk, men skuespillet er imponerende, og plottet holder fuldstændig. Så selvom Neverwas langt fra er et mesterværk, så er den stadig ganske udemærket, og bestemt værd at se, hvis man kan lide film der omhandler fantasifulde verdener, uden at overskride de rationelle grænser.

I går aftes så jeg filmen Bridge to Terabithia (2007) som jeg rent faktisk godt kunne lide, på trods af at jeg følte at skuespillet var dårligt, og den langt fra levede op til sit potentiale.
Filmens historie var ganske fin og hyggelig, og selvom det var en familiefilm, så følte jeg ikke at den var latterlig eller overfladisk, men gik i stedet lidt dybere, og rørte mig da også en smule - men igen, langt fra hvad den kunne have gjort.
Jeg er meget ærgret over mange af de dårlige sider af filmen, da den helt klart kunne have været helt fantastisk - men i stedet var den blot god nok.

Tidligere i går så jeg krigsfilmen 300 (2006) og selvom mange godt kan lide den pga. dens meget grafiske, voldige og rent faktisk imponerende kampscener, så bed jeg i stedet mærke i at de mere fredelige scener, tilbage i hjembyen, rent faktisk var rigtig gode.
Midt i al actionen ser man en by med nogle mennesker som faktisk føler med, og forstår - i modsætning til de ekstreme spartanske soldater, hvis æresidealer jeg ser som for ekstreme og nyttesløse.
Men netop pga. filmens "anden side", så kunne jeg faktisk rigtig godt lide den. Men jeg tror nu stadig at langt, langt de fleste vil synes om 300 pga. dens kampscener.

Alt for nu. Jeg håber at få lyst til at skrive noget andet (udover om film) en af dagene i den følgende uge.


- Halfdan Reschat

De Fortabte sjæles ø - Tydeligvis en børnefilm, men okay - 11-03-07
Jeg troede egentlig ikke at jeg ville se den, men det gjorde jeg nu altså.
Hvis nogen skulle være i tvivl om hvad De Fortabte sjæles ø (2007) er, så er det en dansk eventyr-/fantasi-børnefilm. Og grunden til at den er blevet så omtalt som den er, ligger i de mange og store (flotte) effekter.
Men det skal man ikke lade sig snyde af - og heller ikke af at den handler om mørk magi, og at flere personer dør. Det er stadig en børnefilm og det kunne også mærkes.

Flere af rollerne er ekstremt overdrevne, og enkelte af disse er også direkte dårlige. De Fortabte sjæles ø har flere negative sider, hvoraf karaktererne (og dermed også skuespillet) klart er den mest irriterende. Men herudover så er filmen også meget forudsigelig, og ikke kun det større plot, men også små ting, som man netop ved vil ske - klicher i massevis.

Når jeg så har været forbi det par af de dårlige ting ved filmen, så vil jeg stadig nævne at det faktisk er en udmærket film, og der også er gode ting ved den.
En af de rigtig gode ting ved filmen, er Sara Langebæk Gaarmann's (hovedrolleindehaveren) skuespil. I en film fyldt med dårlige karakterer, dårligt skuespil og hvor flere personer direkte minder om parodier af de personer de burde have været, så står hun flot frem og klarer rollen rigtig flot.



Ang. de meget omtalte store og dyre effekter, så var de da også flotte. Men disse, samt "skurken", minder alt for meget om noget man direkte har set i Harry Potter-filmene.
De Fortabte sjæles ø er ikke original, og det eneste rigtige nye ved den, er at det er en dansk film, der har brugt rigtig mange penge på flotte effekter – hvilket ikke rigtigt er gjort før. Plottet, personerne (de fleste - måske ikke helt så meget, hvis overhovedet, hovedrollen, Lulu) og i det hele taget de fleste dele af filmen, er alt sammen noget man har set før.

Jeg vil slutte af med at sige, at selvom jeg måske ikke får det til at lyde sådan, så var det en udmærket film, som mange (langt, langt mest børn) godt vil kunne lide. Men den faldt nu ikke helt i min smag.
Siden den nok vil blive meget sammenlignet med Harry Potter-filmene, så vil jeg faktisk sige, at jeg faktisk syntes den var bedre end Harry Potter-filmene - selvom dette nok ikke siger så meget, da jeg ikke kunne lide Harry Potter-filmene.
Men en okay film, som mange børn nok skal få glæde af - men mindede stadig for meget, om andre børnefilm.

(Jeg forstår stadig ikke, hvorfor danske børnefilm altid har dårligt skuespil og overdrevne karakterer)


- Halfdan Reschat

Paris, je t'aime (Paris, I Love You) - Helt fantastisk - 05-03-07
Jeg har lige set filmen Paris, je t'aime (Paris, I Love You) (2006) og den var virkelig rigtig god.
Måske er det lidt forkert at kalde den for en film, da det direkte er en masse kortfilm der omhandler kærlighed i Paris, der er sat sammen til en hel film.

Jeg blev til at starte med lidt forvirret, da jeg rent faktisk ikke vidste at det var en masse kortfilm, og jeg troede derfor også at de små historier ville blive flettet sammen. Men det gjorde de heldigvis ikke.
Dette mener jeg var godt, da de små film står rigtig godt for sig selv, og samtidig skaber en masse følelser og sammenhæng sammen med de andre små film.



Kortfilmene handler, som sagt, kærlighed i Paris. Men dette betyder helt bestemt ikke at de minder om hinanden.
De handler faktisk alle sammen om vidt forskellige former for kærlighed, og viser også kærligheden på meget forskellige måder.

Hvis kortfilmene havde stået for sig selv og ikke havde været samlet i "Paris, je t'aime" - så tror jeg man havde mistet noget. Man ville for nogle af kortfilmenes vedkomne, slet ikke forstå dem. Og andre ville bare miste det lille ekstra de fik, via alle de andre kortfilm.

Paris, je t'aime (Paris, I Love You) er helt bestemt en forrygende film, som jeg klart vil anbefale til alle, som ikke blot vil have det typiske og ligegyldige.
Alle de små historier løfter en fælles stemning op, og gør helheden helt fantastisk. Og dette på hver deres egen unikke og smukke måde, som virkelig gør det til at en oplevelse at se filmen.
Bestemt ikke en film jeg vil glemme foreløbig - et sandt mesterværk.


- Halfdan Reschat

Liste over film jeg har set - 05-03-07
Jeg har netop nu fundet ud af at IMDb gemmer alle de film jeg giver karakterer i en liste. Dette betyder så at jeg har en liste over alle de film jeg har set og givet karakter, og siden jeg så vidt muligt forsøger at give alle film jeg ser karakter, så er det næsten en liste over alle film som jeg har set i nyere tid.

Du kan finde listen her:
http://film.reschat.dk
eller
http://imdb.com/mymovies/list?l=13991816
(Karatererne er fra 1 til 10)

Et par eksempler på film jeg har givet 10 er:
- The Devil's Rejects (2005)
- El Laberinto del Fauno (Pan's Labyrint) (2006)
- Lola rennt (1998)
- The Quiet (2005)
- Sin City (2005)
- Thank You for Smoking (2005)

*EDIT* - For lige at slå det fast, så kan en film jeg har givet 6 efter min mening godt være værd at se. Og jeg giver karakter efter hvad jeg synes om den. Om jeg kan lide den, og ikke om jeg generelt mener det er en god film. Der er nogle gode film jeg ikke kan lide (og derfor giver dem lavt).
1 - 4 = Meget dårlig
5 = Dårlig, men kan gå an
6 = Okay
7 = God, måske endda ret god
8 = Meget god
9 = Meget god, og lidt mere. Faktisk fantastisk gode film.
10 = Toppen. Geniale film.


- Halfdan Reschat

El Laberinto del Fauno (The Labyrinth of the Faun) - 25-02-07
Vil gøre dette meget kort, selvom jeg egentlig godt kunne skrive rigtig meget om denne film.

Filmen El Laberinto del Fauno (The Labyrinth of the Faun) (2006) er meget langt fra andre film jeg før har set. Det er en spansk eventyrfilm om en lille pige der oplever nogle eventyrlige ting, lidt ligesom Alice i eventyrland - borset fra at pigen i El Laberinto del Fauno ikke kommer ind i en anden verden hvor det eventyrlige sker.



El Laberinto del Fauno var faktisk en rigtig god film, og selvom man på forhånd måske skulle tro det var en børne-/familiefilm så er det bestemt ikke det.
Jeg mener ikke at filmen er egnet for mindre børn eller andre "barnlige sjæle". Selvom filmen er eventyrlig er den bestemt også skræmmende og voldelig - og dette ikke kun fra eventyrfigurernes side.

Jeg kan klart anbefale El Laberinto del Fauno til andre der, som mig, godt kan lide en faktisk lidt ekstrem film, der fortæller en utrolig historie uden at lægge fingrer imellem, og derfor også viser alt det grusomme.
Skræmmende, eventyrlig, spændende og ikke mindst rørende. Så jeg håber den vinder en Oscar i aften.

*UPDATE*
Filmen var nomineret til 6 Oscars hvoraf den vandt 3. Så det synes jeg var ganske fint. Den vandt:
- Bedste fotografering
- Bedste scenografi (art direction)
- Bedste makeup
Jeg ville nu alligevel godt have set, at den havde vundet prisen "Bedste udenlandske film" eller "Bedste originale manuskript" som den også var nomineret til.


- Halfdan Reschat

Stranger Than Fiction - Anderledes og faktisk også spændende og lidt rørende - 20-02-07
Jeg havde på forhånd forventet at Stranger Than Fiction (2006) var som den var, men alligevel ikke at der var så meget mere i den.

Jeg havde forventet en lidt kedelig film, som blot fortalte en særpræget historie om en mand, som hørte sit liv blive fortalt inde i sit hoved, og en forfatter som skrev en historie om en mand, som faktisk viste sig at være virkelig.
Men der var rent faktisk meget mere i det.



Stranger Than Fiction viste sig at være langt mere fangede og faktisk endda også lidt rørende, end jeg på noget tidspunkt havde forventet eller endda håbet på. Den starter ganske og roligt ud, men udfolder sig efterhånden til en spændende fortælling, som faktisk ikke virker så underlig som den er.

På den anden side så er jeg helt sikker på, at mange overhovedet ikke vil kunne lide denne film. De vil finde den for kedelig da den hele vejen igennem fortælles i et stille og roligt tempo, og ikke rigtigt har nogle hurtige ændringer eller andre former for hurtig handling. Alting går for sig stille og roligt, og der er en hvis ro over filmen som gør den meget afslappende at se (dog ikke på en dårlig måde).

Jeg kan anbefale Stranger Than Fiction til folk der efter at have set traileren tror den er noget for dem. For det er en speciel film, som ikke alle kan lide og man ikke bør spilde sin tid med den, hvis man på forhånd regner med ikke at kunne lide den.
Og ang. slutningen, så følte jeg den endte godt nok mens jeg så den, men her bagefter så kunne jeg faktisk godt have tænkt mig en anden slutning som der også bliver sagt i filmen - også selvom den allersidste sætning sagt i filmen, faktisk gør slutningen en del bedre, hvis man tænker over det. Men man skal se den for at forstå den.


- Halfdan Reschat

Matchstick Men - Speciel og talende for sig selv - 30-01-07
For noget tid siden skrev jeg om filmen "The Weather Man" og at jeg var skuffet, da den slet ikke var som jeg har forventet/håbet - men desværre langt dårligere.

Nu har jeg set endnu en film hvor Nicolas Cage spiller en form for særling, som denne gang faktisk er psykisk syg.
Og denne gang må jeg sige, at jeg slet ikke blev skuffet. Tværtimod.

Det er filmen Matchstick Men (2003) som jeg snakker om, og jeg nød virkelig at se den.
Den var helt fra starten utrolig god og fangende, på sin helt egen specielle måde.



Jeg vil som sædvanlig ikke skrive hvad den handler om, da jeg mener man får mere ud af en film, hvis man næsten er på bar bund fra starten af. Men jeg kan sige så meget, at historien både er rørende, interessant og ikke mindst spændende.
Selvom Nicolas Cage spiller sin rolle utrolig godt (den slags roller jeg mener passer godt til ham), så jeg også lige nævne Alison Lohman som spiller pigen Angela, da hun virkelig også formår at gøre et særligt indtryk - især hen mod slutningen.

Matchstick Men er bestemt en god film, og selvom jeg havde tænkt mig en bestemt slutning mens jeg så den (hvor mit gæt var forkert), så synes jeg alligevel godt om slutningen, og det var især den sidste scene i filmen, der lige fik sørget for, at den gode historie og følelserne, som gav resten af filmen liv, ikke gik tabt.

Til slut vil jeg sige at jeg helt bestemt kan anbefale Matchstick Men - især fordi den ikke er som andre film. Den forholder sig lidt anderledes til personerne, uden at være ekstrem, mens den på den anden side, distancerer sig fra de "typiske" amerikanske film.
God film som helt bestemt er værd at se.


- Halfdan Reschat

Speak - Faktisk ganske god - 21-01-07
Jeg har i den forgangne uge faktisk set en hel del film, men dog ikke rigtigt nogen jeg ville sige noget om - før nu.

Jeg har lige set filmen Speak (2004) og selvom den ikke virkede af meget til at starte med, så var det faktisk en rigtig god film.



Uden at man direkte fik følelserne i hovedet, så var der mange af dem og de virkede faktisk helt levende. Filmen blev på den anden side ikke kun holdt oppe af disse følelser, men indeholdt også meget andet, som virkelig gjorde den til en god film.
Kristen Stewart, som spiller hovedrollen, gjorde det virkelig godt, og det var også meget hende og hendes rolle som løftede filmen op på et niveau, hvor det ikke bare var en historie, men en hel oplevelse at se den.

"Speak" var en ganske god film som også fik de psykologiske sider med, og virkelig gjorde dette med stil. Den virker måske lidt underlig for nogle, men jeg synes nu at dette gjorde den til noget for sig selv, og til en anderledes oplevelse.
Hvis man læser hvad den handler om, fx på IMDb, så giver dette kun lidt et billede af handlingen, og egentlig ikke hvad man som tilskuer for ud af filmen.
Filmen var slet ikke som jeg havde forventet - og heldigvis da. For den var faktisk ganske god, og klart en film jeg kan anbefale til andre, som godt kan lide det lidt anderledes psykologiske, stille og rolige, drama.

Alt for denne søndag.


- Halfdan Reschat

Alien-filmene - Alle 4 - 14-01-07
For omkring 2 uger siden besluttede jeg mig for at gense alle Alien-filmene (dem der aldrig har hørt om dem, bør lige checke IMDb eller Wikipedia og læse om dem).
Nu har jeg så fået set dem, og jeg er virkelig glad for at jeg gjorde det, for det er faktisk nogle rigtig gode film (det var dog kun den første jeg så den originale version af, mens de andre var udvidede versioner eller director's cut).

For at starte fra en ende af, så var den første også den bedste.


Billedet er fra "Alien" - En "hacehugger" på et af besætningsmedlemmerne

Alien (1979) - 1'eren
"Alien" er jo den første af de fire og en ren klassiker. Udover dette så vil jeg helt klart også sige, at det klart er den bedste.
Helt fra begyndelsen af, virker den meget speciel og det er den også. Den er faktisk rigtig spændende og virker ikke som en gyser, men i stedet som en rigtig god spændingsfilm, som fastholder en hele vejen igennem - også selvom man har set den før.
En klassiker og klart den bedste i rækken - og selvfølgelig skal man også se alle Alien-filmene i rækkefølge, da man så også får meget mere ud af dem - bl.a. hovedpersonen Ellen Ripley's mentale udvikling, som faktisk også er meget interessant – denne udvikling foregår dog mest i 2'eren - "Aliens".


Billedet er fra "Aliens" - Pigen "Newt" spillet af Carrie Henn

Aliens (director's cut)(1986) - 2'eren
Som sagt, så er det i "Aliens" at Ellen Ripley virkelig udvikler sig, og hvor man begynder at se hendes personlighed langt tydeligere. Dette, samt nogle af dele i historien, vinder den også på. Men på trods af disse gode sider, så har den stadig for mange "one-liners" og minder meget af tiden om en ganske basal action-film, hvilket er synd, da Alien-universet samt omstændighederne omkring xenomorph'ne (dette kaldes aliens'ne) virkelig er interessante.
"Aliens" er en ganske god film, men stadig ikke i nærheden af at være så god som 1'eren - men dog stadig klart værd at se.


Billedet er fra "Alien 3" - Ellen Ripley (spillet af Sigourney Weaver) og en alien

Alien 3 (extended)(1992) - 3'eren
På IMDb har den kun fået 6,3 ud af 10, mens 1'eren og 2'eren har fået henholdsvis 8,4 og 8,3 - hvilket jeg mener er forkert rated.
"Alien 3" er faktisk en rigtig god film, som via en lidt for sølle historie, stadig ikke er så god som 2'eren, men stadig rigtig god.
Her er der ligesom i 1'eren kun tale om én xenomorph/alien og dette skaber lidt den stemning omkring alienen som 2'eren manglede, da der i ”Aliens” (også hørt af navnet) var langt flere og de døde som fluer, og hvor det var antallet der virkede mest skræmmende.
Selvom 3'eren vinder på dette punkt i forhold til 2'eren, så virker den alligevel lidt (kun lidt) kunstig og kunne havde været meget bedre.
Men på trods af dette, så er den stadig rigtig god.


Billedet er fra "Alien - Resurrection" - En videnskabsmand og en alien (der er en "glasmur" imellem dem)

Alien - Resurrection (extended)(1997) - 4'eren
Ang. den 4. og sidste film i rækken (foreløbig), så er der, ligesom 2'eren, flere end en alien. Men der er det ikke ligesom 2'eren, og aliens'ne mødes i stedet en af gangen, hvilket filmen også vinder lidt på.
Selvom 4'eren klarer det med de "normale" aliens ganske godt, og også viser lidt nye sider af aliens'ne psyke, så taber filmen stadig meget på det lidt utroværdige plot, samt den lidt for ekstreme og underlige alien i slutningen. Dette blev for langt ude - men ang. de også noget ekstreme ting, man finder ud af ang. aliens'ne fysisk (fx at deres hukommelse er lagret i blodet), så virker de alligevel ikke så dårlige, som når man bagefter tænker over dem.
Men som de andre, så var 4'eren faktisk en god film. Men i forhold til de første 3, så den lidt dårligere end dem.


Hvis jeg skal sammenligne de forskellige film, så er 1'eren præcis som den skal være, og også klart den bedste. Herefter kommer 2'eren, som godt nok var lidt for action-agtig, men stadig havde rigtig mange gode sider. Så vil jeg sige at 3'eren kommer lige efter, og så 4'eren til sidst, som den "dårligste" i forhold til de andre, for den var faktisk ganske god.

Hvis der sidder nogen derude, og aldrig har fået sig taget sammen til at se Alien-filmene, så vil jeg bare sige at de bør gøre det. Måske ikke dem allesammen, men i hvert fald den første, da denne også kan ses af folk som ikke helt bryder sig om "monsterfilm".
Hvis man efter at have set 1'eren får "blod på tanden" for at se mere, så skal man lige være klar på, at de tre andre film, ikke er som den første.
Jeg vil lige huske at nævne, at jeg synes man bør se de udvidende udgaver (eller director's cut, hvis den er længere end den originale) af alle filmene. Dette synes jeg, da 2'eren, 3'eren og 4'eren ellers godt kan virke som dumme gyser-action-film, og mister en del af spændingen.

Så mine sidste ord for i aften, vil være at jeg virkelig er glad for at have set Alien-filmene igen, og at jeg virkelig har nydt det.
Selvom "Alien" er gammel (fra 1979) så har den stadig rigtig meget energi, og er virkelig en enorm god film, som jeg ikke har set for sidste gang.


- Halfdan Reschat

The Illusionist - Ganske magisk oplevelse - 08-01-07
Jeg ved faktisk ikke hvordan jeg skal begynde.
Jeg har lige set filmen The Illusionist (2006) og jeg må sige, at jeg nu bagefter virkelig føler det var en ekstremt god film. Så god at jeg også tilføjer den til min liste over film jeg vil anbefale (kan findes under "Om Reschat").
Men i det meste af tiden mens jeg så den følte jeg det ikke sådan. Den var rigtig god, men ville ikke lægge den på min liste. Men jeg dømte den for tidligt.

Filmen fangede mig lige fra begyndelsen og jeg havde ærlig talt ingen ide om, hvad der ville ske det næste minut eller sekund.
Den handler om en tryllekunstner, men det var sådan set også noget af det eneste jeg vidste på forhånd. Og den var så også langt bedre end forventet.



Man bliver i løbet af hele filmen holdt hen i det uvisse, og "magien" virker ikke tam eller latterlig, som den godt kunne have kommet til.
Magien giver i stedet en fornemmelse af mystik, og dette synes jeg den blander rigtig godt, med det mere thriller-agtige.

Jeg må sige at jeg virkelig blev positivt overrasket, og uden at afsløre for meget, så bedøm den ikke inden den er helt færdig. :)
En ganske magisk oplevelse at se The Illusionist og tror da så bestemt også, at rigtig mange vil kunne lide den. Så kan kun varmt anbefale den.


- Halfdan Reschat

The Dead Girl - Følelsesladede små historier - 04-01-07
Jeg havde egentlig ikke hørt særlig meget om filmen The Dead Girl (2006) inden jeg satte mig ned og så den her i aften.
Men jeg må sige, at jeg virkelig blev overrasket. Filmen rummer rigtig mange følelser og selvom den er inddelt i noget jeg vil kalde fem kortfilm ud fra en grundhistorie, så når man at få et rigtig godt indtryk af de fem hovedpersoner og begynder også stille og roligt at komme tættere og tættere på "den døde pige", som de fem kortfilm har til fælles.



Noget af det jeg virkelig blev overrasket over, var det rigtig gode skuespil fra alle de fem personer.
De skabte de helt rette stemninger, og gjorde det meget effektivt og på en måde så man ikke bare sad og så passivt til.
Det var især Rose Byrne (som spillede "Leah") som imponerede mig. Uden rigtig at fortælle hvad hun følte, så forstod man hende og hendes handlinger.

Men udover Rose Byrne så var Toni Collette, Mary Beth Hurt, Marcia Gay Harden og især Brittany Murphy også rigtig gode. De formåede alle at skabe de helt rette stemninger og følelser til deres egen lille historie, og virkede ikke på noget tidspunkt det mindste utroværdige.

Alle disse små historier skabte tilsammen en god og følelsesladet film - hvor man fik indblik i nogle personers liv og så ændringer ske.
Så jeg synes virkelig "The Dead Girl" er en rigtig god film, som jeg da også klart vil anbefale. Man skal dog være klar over at den er meget anderledes, og ikke fremstiller tingene som man plejer at se dem. Men tror da mange vil kunne lide den.


- Halfdan Reschat

Léon vs. Léon Director's Cut - 31-12-06
Jeg har netop set filmen Léon (1994) og da jeg var et lille stykke inde i den, opdagede jeg noget underligt. - Der manglede noget.

Der var en meget stor del af filmen som manglede. Dette gjorde at den slet ikke virkede så rørende, og at der opstod huller i handlingen.
Da jeg undersøgte det, fandt jeg ud af at den version jeg før havde set var Léon - Director's Cut og ikke den normale film. Og at Director's Cut varer omkring et kvarter længere end den "normale". Et kvarter jeg ikke mener kan undværes.

Efter at have set begge så vil jeg helt klart sige at Director's Cut klart er bedre. Den er langt mere spændende og rørende, og der er direkte mangler i den "normale" version.

Så til alle jer derude der overvejer at se Léon, så vil jeg på det kraftigste råde jer til at se Léon - Director's Cut. I får så meget mere ud af filmen.
Og tag og se den - for det er virkelig en god film.
Nu er det alt for i aften - skriver igen i morgen.


- Halfdan Reschat

Copying Beethoven - Noget for sig selv - 25-12-06
Jeg har netop set filmen Copying Beethoven (2006) og jeg må sige at den ikke var som nogen anden film jeg har set.
Den formåede at fortrylle mig på en helt speciel måde, og via musikken blev følelser udtrykt helt utroligt og betagende.
Jeg får den måske til at lyde til at være helt fantastisk, selvom jeg nu ikke helt mener det. Den var ikke bedre end så mange andre film, men den var god på en lidt anden måde.



Filmen handler, som også indikeret af titlen, om Ludwig van Beethoven, spillet af Ed Harris, i den sidste tid af sit liv, hvor han var døv. Diane Kruger spiller Anna Holtz som kommer og renskriver Beethovens musik, samt hjælpe ham i sin sidste tid.

På et tidspunkt i filmen er der en lang koncert, som faktisk varer 11 minutter og hvor der ikke foregår noget rigtig handling udover selve koncerten - altså musikken.
Disse 11 minutter kunne godt have virket forkert og dårligt, men det gjorde de bestemt ikke. Hele musikkens, Beethovens og Annas fremstående giver denne lange scene liv og gør den utrolig følelsesladet.
At filmen formåede at lave sådan en lang, og ret ensformig, scene - uden at den på nogen måde virkede dårlig eller kedelig, er virkelig en bedrift. Og dette er også en af de større ting i filmen, som gjorde at jeg godt kunne lide den.

Men også Diane Kruger's og Ed Harris's skuespil, gør filmen og følelserne levende og skaber virkelig en god og følelsesladet historie - sammen med musikken som virkelig spiller en stor rolle hele vejen igennem filmen.

Så en god og følelsesladet film, som via Beethovens musik giver et rigtig kraftigt indtryk.
Copying Beethoven er klart en film jeg kan anbefale til alle der finder Beethovens musik, blot en lille smule interessant - eller blot godt kan lide en film, hvor følelserne bliver udtrykt helt utroligt via musikken.


- Halfdan Reschat

"The Last Kiss" - Bedre end forventet - "Loving Annabelle" - Lidt skuffende - 16-12-06
Jeg har set tre film i dag. Dirty Deeds (2005) , Loving Annabelle (2006) og nu her The Last Kiss (2006) - og jeg troede faktisk på forhånd at det ville være "Loving Annabelle" som jeg ville have mest lyst til at skrive om.

Dirty Deeds var bare en komedie som så mange andre, så den vidste jeg på forhånd at jeg ikke ville kunne sige så meget om.

Men Loving Annabelle var en film om en pige på en katolsk skole der forelsker sig i sin lærerinde, og jeg troede virkelig at den ville være ekstremt god. Men jeg blev nu lidt skuffet og følte den virkede lidt for passiv og kedelig, og at der kunne have kommet meget mere ud af historien.
Selvom den nu ikke var så god som forventet, så synes jeg stadig den var god, og hvis det lyder som noget for en (læs om den på IMDb) så synes jeg man skal tage og se den.

Her til sidst så jeg så "The Last Kiss" og jeg havde egentlig nogle ret faste ideer om hvad der ville ske, da jeg blot var et meget lille stykke inde i filmen (og egentlig også før jeg begyndte at se den).
Men det viste sig faktisk at jeg var forkert på den. Tingene skete ikke som jeg havde forventet, og den udviklede sig faktisk til at blive en ganske fin film (virkede lidt tam i starten, når jeg sad og følte jeg vidste præcist hvad der ville ske).



Der er mange sjove tidspunkter i filmen, og dette samtidig med at den også er rørende. Og selvom den ikke har noget særlig nyt at sige, og man egentlig har set de fleste af de ting der sker før, så synes jeg stadig ikke den virkede kedelig eller ligegyldig.

Så en fin film, som både er underholdende og rørende.

Alt for i dag. Skriver igen i morgen ang. min SSO.


- Halfdan Reschat

Pearl Harbor - Præcis som sådan en film burde være - 10-12-06
Jeg har netop set Pearl Harbor (2001) og den var faktisk rigtig god.
Ikke at dette overrasker mig, men har bare aldrig tænkt på at opsøge den for at se den - så det blev først da den blev sendt på TV2 her til aften, at jeg satte mig til at se den.

Pearl Harbor var en fin film hvor historien blev fortalt som sådan en historie bør. Med store ord og stor action.

Vil ikke skrive så meget, da det egentlig ikke var en særlig speciel film, men stadig en stor og god film som jeg da også varmt kan anbefale.
Alt for nu - endnu en weekend slut, og på onsdag begynder SSO (større skriftlig opgave) så.


- Halfdan Reschat

The Quiet - Havde ikke forventet for meget - 05-12-06
Jeg har i faktisk meget lang tid gerne ville se filmen The Quiet (2005) og nu fik jeg så endelig set den.
Jeg havde på forhånd håbet og faktisk endda forventet med at The Quiet var rigtig god, og jeg må sige at det var den sandelig også.



På absolut intet tidspunkt virkede den mindste smule uoriginal eller "lam" (klicheagtig).
Den var hele vejen igennem dyb og jeg blev rigtig fanget af den - sådan som sådan en film bør fange en.
Skuespillet fra Elisha Cuthbert og især Camilla Belle var ekstremt godt og selvom Camilla Belle's karakter "Dot" ikke siger noget, så var hun virkelig god til at udtrykke alting, uden at overdrive det mindste.

The Quiet var lige en film for mig, men jeg er også overbevist om at rigtig mange andre vil finde den kedelig og intetsigende. Men jeg synes nu den fortalte sin historie utrolig godt, og på intet tidspunkt virkede uinteressant.
Fascinerede, rørende og fangede - virkelig en god film.


- Halfdan Reschat

American Pie 5: The Naked Mile - Langt bedre end 4'eren - 03-12-06
Tidligere her i aftes så jeg American Pie 5: The Naked Mile (2006) og jeg må sige at jeg faktisk havde forventet en film så dårlig som 4'eren, men denne faktisk overraskede mig positivt.


(Og ja - det er amerikansk fodbold mod dværge)

Da jeg for noget tid siden så den 4. American Pie (Band Camp) var jeg virkelig helt utrolig skuffet.
4'eren var slet ikke som de første 3, og personerne fra de første tre var ikke med. Men det var ikke det som gjorde den så dårlig som den var - men den var bare generelt dårlig.

Da jeg så satte mig til at se 5'eren troede jeg faktisk at den ville være af samme kaliber, og jeg igen ville se et dårligt forsøg på at vække den gamle succes til live igen.
Selvom 5'eren ikke er så god som de to første (kunne ikke rigtigt lide 3'eren), så var den faktisk stadig sjov - lidt på samme måde.
"The Naked Mile" havde godt nok lidt ekstreme tidspunkter, men hvis man tænker på de andre film i rækken så var det slet ikke så overraskende.

American Pie 5's historie/plot var ikke noget særligt, men stadig heller ikke helt dårligt. Den var som en rigtig American Pie bør være. Sjov, med noget lidt absurd, og så med noget rørende hen mod slutningen udover alt det sexfikserede.

Så faktisk en ganske fin film som jeg faktisk ikke mener ikke bragte skam over "American Pie"-serien.
Hvis man kan lide American Pie (hermed ment de første to eller tre) så vil man bestemt også kunne lide "The Naked Mile" og jeg vil mene den så er værd at se.
En fin komedie der lever op til sit navn og som er langt bedre end 4'eren (lad vær' med at se 4'eren - den er ekstremt dårlig). Men stadig ikke en film som jeg vil tænke tilbage på som noget særligt - blot en underholdende sexfikseret komedie, som så mange andre.


- Halfdan Reschat

The Chumscrubber - Ikke helt rørende eller skræmmende nok - 29-11-06
Jeg har lige set filmen "The Chumscrubber" (2005) og jeg ville egentlig ikke skrive om den, men synes nu alligevel jeg godt lige kan sige et par ord.



Filmen virkede egentlig i starten som et par andre film jeg har set. Men efterhånden som jeg kom længere ind i den, virkede den faktisk meget anderledes end andre film jeg har set.
Alle - og hermed ment alle - der optræder i filmen er ikke helt normale. De er alle mere eller mindre sindssyge, og det er også disse sindssyge tendenser som skaber historien.

Filmen var faktisk ganske god, også selvom det måske var lidt overdrevent med alle disse personer der alle havde et psykisk problem.
Man kommer faktisk ganske fint længere og længere ind i historien, og opdager at de små ting som man måske bare troede var enkelttilfælde, faktisk er sådan som personerne virkelig er.

En lidt skræmmende (slet ikke nok efter min mening) og desværre ikke rørende nok film. Hvis man vil se den, så skal man ikke forvente de store psykologiske analyser eller filmen hvor alting bare er "fucked up" - men i stedet den måske lidt stille fortælling om nogle personer, der rent psykisk ikke er helt raske. Men en ganske fin film.


- Halfdan Reschat

Spun - Faktisk meget anderledes men ikke dårlig - 26-11-06
Jeg faldt for nogle måneder over filmen "Spun" (2002) og valgte dengang ikke at se den.
Men så her for vel lidt under en uge siden blev jeg foreslået at se "Spun" - og denne gang valgte jeg så at se den.

Og jeg vil nu sige at jeg ikke fortryd det - selvom det nu ikke var en film som jeg vil sige at man er gået glip af noget, hvis man ikke har set.
Den handler om stoffer og mindede for mig om en mellemting mellem Fear and Loathing in Las Vegas (1998) og Requiem for a Dream (2000). Men kunne faktisk bedre lide "Spun" end de andre to.



For at starte ud med noget af det gode, så var skuespillet, især Brittany Murphy's, helt utrolig godt. Og selvom der var nogle små roller som virkede lidt for kunstige, så fik skuespillerne virkelig fat i karaktererne og gjorde det rigtig godt.
Udover skuespillet så virkede de små filmeffekter - dem der viste stofferne påvirkning og lign. - rigtig godt. De fik den helt rigtige stemning frem. Dog mener jeg at de små tegnefilm-effekter var malplacerede og virkede alt for kunstige.
Filmens historie er egentlig ikke særlig stor, og der følte jeg lidt at den tabte noget. Så hvis den havde haft en bedre historie og havde droppet tegnefilmsekvenserne så tror jeg godt, at det kunne have været en film helt for mig.
Den indeholder både det lidt brutale, det menneskelige, stofmiljøet og så, slet ikke mindst, det faktisk helt sindssyge - fremstillet på en anderledes og ny måde, så det ikke direkte virker "sindssyge" men i stedet skræmmende når man begyndte at tænke over det.

Så en film som jeg faktisk tror nogle virkelig vil elske, mens mange andre ikke vil kunne se nogen mening i. Så hvis du kan lide sådanne anderledes film om stoffer, så skulle du prøve at se "Spun". Jeg tror ikke du vil fortryde det.
Og jeg har en fornemmelse af, at jeg vil kunne lide den bedre anden gang jeg ser den. Så nu må jeg se, og så skriver jeg måske igen når jeg har set den for anden gang.


- Halfdan Reschat

Clerks II - Dybere men alligevel sjov - 17-11-06
Endelig! Så fik jeg set filmen Clerks II (2006) og jeg må sige at den faktisk var en del anderledes end hvad jeg havde forventet.



Når jeg tænker tilbage på den første Clerks (1994) så var den meget anderledes end så mange andre film, og havde da også en utrolig original humor.
Clerks II er stadig original, men jeg kunne alligevel mærke at den ikke længere var noget fuldstændig for sig selv, men i stedet rummer noget af det humor man også ser i mange andre film.
Selve stemningerne har den gemt fra den første, og slutningen syntes jeg da også var god og den virkede ikke helt som så mange andre filmslutninger (selvom den måske lidt var) - men alligevel var den dog slet ikke så absurd som den førstes, eller i hvert fald på en anden måde.
Filmen rummer mange replikker og udtryk man ikke ser i særlig mange film, nemlig de direkte måder at fremstille tingene på, som det sker i det virkelige liv og som ikke virker som noget fra en bog eller en Hollywood-film.

Jay og Silent Bob er igen med (og eftersigende i en forbedret udgave - lagde jeg så ikke mærke til) - og de er som de nu engang er.
De skaber en helt særlig stemning som kun de kan - og efter at have set faktisk en del film med dem (4 eller 5) så vil jeg nu sige, at de er bedst som biroller, hvor de på deres helt egen særlige måder bidrager med noget helt særligt til historien og til hovedpersonernes liv (ligesom i Dogma).
Der var også flere andre små ting i Clerks II som koblede den sammen med de andre film hvor Jay og Silent Bob er med i. Alle disse små ting gjorde at jeg næsten helt følte jeg kendte den verden det foregik i, og dermed også meget let kom ind i filmen.

Hvis jeg savnede noget i filmen, så var det hverdags-absurde som der dog kom lidt af i slutningen (damen der kigger alle mælkekartonerne igennem - ligesom manden der kiggede alle æggene igennem i 1'eren). Disse små ting kunne godt have givet lidt ekstra - og selvom der måske var lidt af det med, så synes jeg ikke det var nok.
Men alt i alt så var det en rimelig god film, som jeg faktisk kunne lide en hel del bedre end den første. Og selvom den var sær, så var den slet ikke så sær at den blev utroværdig. Så hvor utroligt det end måtte lyde, så fandt jeg faktisk historien, personerne og situationerne langt ude - men alligevel troværdige.
Så en ganske god film som jeg tror mange vil elske - og sikkert også mange vil hade. Unik og dyb. Dog var 1'eren ikke nær så dyb, men så i stedet mere unik og absurd.


- Halfdan Reschat

Almost Famous - Fangede mig fulstændig - 15-11-06
Vil lige starte med at sige: Wow!
Filmen Almost Famous (2000) var virkelig sådan en film jeg har savnet at se, i et stykke tid nu.
Det er længe siden jeg sidst har set en film der fangede mig så meget, og virkelig holdt mig fast på sådan en god måde, hele vejen igennem.



Almost Famous vil nogen måske sige handler om musik, men jeg syntes nu ikke at det overhovedet var den lille smule musik eller det der direkte handlede om musik der var det vigtige. Det var i stedet personerne som i filmen blev fremstillet på en utrolig troværdig måde og historien fortalt så man helt følte den.
Skuespillet var også særdeles godt og filmen formåede virkelig at fortælle sin historie så den ikke bare passerede forbi, men i stedet greb fast i en og holdte fast.

Hvad der helt specielt gjorde den så utrolig god ved jeg ikke. Men "Almost Famous" er i hvert fald en af de bedste film jeg har set i nogen tid nu - og kan da derfor også varmt anbefale den til alle, som vil have en film med fyld og som ikke består af latterlig action og/eller ligegyldige jokes (eller omvendt).
Så "thumbs up" herfra. :)


- Halfdan Reschat

Léon - Spændende og endda utrolig rørende - 29-10-06
Nu har jeg så lige set filmen Léon (aka. Leon - The Professional) - Director's Cut (1994) og jeg må sige, at jeg ikke rigtigt havde forventet meget, selvom den efter sigende skulle være virkelig god. Men jeg blev derfor virkelig overrasket over hvor god den egentlig var.
Jeg havde egentlig forventet en lidt spændende action-agtig film. Men den var faktisk utrolig spændende og da også helt rørende - en rigtig god film.
En af de ting som gør filmen utrolig troværdig er Natalie Portman og Jean Reno's skuespil. De er med til at fortælle historien på en virkelig god måde, og selvom selve historien måske godt kunne have virket utroligværdig, så strejfede denne tanke mig slet ikke mens jeg så filmen.



Som andre gange vil jeg ikke fortælle hvad filmen handler om, men vil bare pointere at der indgå en smule blod, skud og lidt vold i den, og den måske ikke er for alle og enhver.
Men hvis man, som mig, kan lide en film der fortæller en rørende historie på en helt særlig måde, der gør det til en hel oplevelse at se filmen - så er "Léon" absolut noget for en.

Nr. 42 på IMDb's top 250 - en plads den helt klart fortjener.


- Halfdan Reschat

Thank You For Smoking - Det handler om argumentering - 25-10-06
8.0 ud af 10 på IMDb siger ikke så lidt. Thank You For Smoking (2005) var en komedie ud over det normale.
Den havde sine sjove, dog utrolig gennemtænkte, øjeblikke som enhver god komedie skal have. Men den havde så utrolig meget mere.

I overskriften skrev jeg "Det handler om argumentering" (ikke "den" men "det") og det var virkelig også det der var det gældende og vindende element i historien.
Hermed ikke ment at selve filmen argumenterede, men i stedet at flere af personerne argumenterede overfor andre i filmen, alt fra hvorfor vaniljeis er bedst til filmens hovedemne "cigaretter" (for/imod).
Der blev i princippet ikke argumenteret for at cigaretter ikke var skadelige eller at det var godt at ryge. Det handlede om alle de små paralleller og eksempler der blev taget i argumenterne, som så gjorde at den ene, frem for den anden, vandt diskussionen.



Filmen fortæller en god historie hvor mono- og dialogerne virkelig slår igennem på en rigtig god måde.
Den er både sjov og intelligent - ikke noget med dumme forsøg på at være sjov eller tage sikre veje til at få folk til at grine.
"Thank You For Smoking" er ikke som så mange andre film. Den lever hverken på humoren, actionen, spændingen, effekterne eller andre følelser man får via filmeffekter, stemningsmusik eller filmopbygningen/-sammensætningen. "Thank You For Smoking" lever i stedet højt på de utrolige intelligente mono- såvel som dialoger, hvor jeg virkelig følte noget helt særligt.

Jeg kan ikke rigtigt beskrive hvad det helt specielt var der gjorde filmen så god, som jeg syntes den var. Men jeg kom netop nu til at tænke på, at det er noget af det samme der gjorde "Clement Direkte" (talkshow som kørte på DR2) godt/sjovt.
- Det er ikke nødvendigvis noget man griner af, men man kan stadig virkelig godt lide det og finder det utrolig underholdende. Man følger skarpt med og hver eneste lille intelligente kommentar er en fryd for øret, såvel som for forstanden.

Så mit råd: Tag og se den, hvis du kan tåle en intelligent og ikke spor plat, dum, latterlig eller tynd komedie. Du vil absolut ikke fortryde det.


- Halfdan Reschat

Cars - En sød og humoristisk film - 23-10-06
Så har jeg lige set filmen Cars (2006) og synes faktisk den var helt god.
Det var en rørende og sjov historie og filmen formod også at vise historien på en rigtig god måde. Den virkede ikke latterlig eller falsk på nogen måde, men var i stedet god til at fortælle historien på en ordentlig måde samtidig med at den var sjov.
Den var ikke sjov på en sådan måde at jeg faktisk sad og grinede særlig ofte, men sad da i stedet med smil på læberne meget af filmen igennem - og sådanne film skal der bestemt også være plads til.



Så en ganske god film, som jeg da også mener mange vil kunne lide (især børn og barnlige sjæle).


- Halfdan Reschat

Twelve and Holding - Forstyrrende og god - 19-10-06
Jeg har lige set filmen "Twelve and Holding" (2005) - den handler om tre børn og deres handlinger og livsændringer efter at den ene drengs tvillingebror, ved et uheld, bliver slået ihjel.
Jeg synes faktisk den var god - men det er meget af tiden historien og karaktererne der holder den oppe. Den er forstyrrende/foruroligende meget af tiden - men her er det mest historien der gør dette, og selve disse steder savner jeg at det skræmmende bliver fremhævet noget mere.
Men selvom filmen måske bliver båret af historien så er den stadig god og skuespillet såvel som måden filmen fremstår på er også rigtig godt. Den fortæller en utrolig og skræmmende historie - og giver også en god indsigt i de tre børn og deres noget ekstreme handlinger, som man ellers måske ville have rystet på hovedet af og følt var uforståelige.



En ganske fin film som jeg da også kan anbefale til folk som godt kan lide en film uden nogen rigtige "filmeffekter" og hvor det er historien der tæller. For det var virkelig den dybt foruroligende og skræmmende historie der talte.


- Halfdan Reschat

"World Trade Center" - En film som let kunne have været bedre - 11-10-06


I går aftes så jeg så filmen "World Trade Center" (2006) og jeg må sige at jeg faktisk var lidt skuffet.
Nicolas Cage og Michael Pena gjorde det ganske godt i de to hovedroller, og det samme gjorde Maria Bello og Maggie Gyllenhaal som spillede deres koner. Historien var faktisk helt god og der var ikke noget galt med skuespillet eller andre tekniske dele - de passede alle godt sammen med den måde filmen fremstod på. Men det er netop den måde som filmen fremstod på og hvordan jeg oplevede filmen, jeg mener det var galt med.

I starten virkede filmen lidt hurtigt og faktisk ganske dårlige. Det virkede lidt som om man havde sat sig til at se en dokumentarfilm vist via drama. Længere inde i filmen begyndte filmfølelsen at tage til - men så begyndte jeg så at lægge mærke til andre dele som jeg ikke helt kunne lide.
En af de mest fremtrædende ting, var de meget korte scener og mangel på følelse for tid og situationer - som man sikkert kunne have fået hvis scenerne havde været længere.
De rørende scener (især scenerne med konerne og scenerne under jorden - som jeg faktisk rigtig godt kunne lide) var alt for korte og filmen tabte derfor mange af sine gode øjeblikke og situationer, simpelthen fordi den ikke formåede at fasteholde stemninger pga. de korte scener.
En anden ting var scenerne hvor de to mænd ligger "begravet" - der gik der nemlig rigtig lang tid, og dette følte jeg kun ved at det blev mørkt og slet ikke på andre måder. Det virkede som om de kun lå der meget kort tid - og dette var sikkert også et resultat af de korte scener, da man så mistede al tidsfornemmelse.

Så alt i alt så synes jeg filmen kørte hen over for mange ting for hurtigt, og ikke gik i dybden nok med de mere rørende og "væmmelige" dele. Men alligevel så var det nu en okay film, som mange sikkert også vil kunne lide - men den kunne nu godt have været meget bedre.


- Halfdan Reschat

The Weather Man - Havde vist forventet for meget - 02-10-06
Jeg satte mig ned og så filmen "The Weather Man" (2005) med forventninger om en helt fantastisk film, som virkelig viste en mands udvikling på en rigtig god måde.
Og det var sådan set også det jeg fik - men bare ikke så god som jeg havde forventet. Filmen fortæller en historie om en mands personlige udvikling, og om de forskellige "små" ting i hans liv. Dette lyder måske som noget man har hørt så mange gange før, men "The Weather Man" fortæller denne historie på en god og lidt anderledes måde og får virkelig også gjort det hele utrolig troværdigt.
Med Nicolas Cage i hovedrollen som "The Weather Man" (David Spritz) kører filmen i et jævnt og roligt tempo uden de helt store udsving. Historien nærmest flyder af sted og virker ikke rigtig som så mange andre film, men her føler man i stedet hans udvikling.



Filmen indeholder forskellige små gode elementer, som fx buen som optræder flere steder i filmen, og som jeg virkelig synes gav filmen lidt ekstra. Der ligges også meget tryk på David Spritz's, til tider, meget ustabile temperament som virker lidt skræmmende, men som man også får forståelse for i forhold til de ting der sker for/med ham.

Jeg vil ikke sige at "The Weather Man" er en utrolig god film - men dårlig er den bestemt ikke. Jeg havde forventet for meget, men det havde jeg også lidt på fornemmelsen - men filmen var nu stadig god.
Så hvis man kan lide en film som fortæller en lille god historie om en mands personlige/mentale udvikling, så er dette helt en film for en. Men hvis man gerne vil have spænding eller action (at der sker meget) så bør man holde sig væk fra "The Weather Man".
Men jeg kunne nu godt lide den.


- Halfdan Reschat

The Iron Giant - Bedre end forventet - Og ikke pga. Vin Diesel - 28-09-06


Har før overvejet at se "The Iron Giant" (1999) og nu gjorde jeg det så.
Og jeg må sige at denne tegnefilm nu var en smule bedre end hvad jeg havde forventet - men havde nu også forventet en film der indeholdt lidt mere og gik lidt dybere end så mange andre tegnefilm til børn.
Og det gjorde den skal også.

The Iron Giant fortæller en fin lille historie - måske lidt på niveau med "AI" - og som i "AI" så kunne jeg her heller ikke lide slutningen.
[Spoiler!]
Lige før slutningen tror man at jernkæmpen er død, og at han ofrede sit liv for noget godt. På dette tidspunkt følte jeg at det var en ganske god film, som jeg faktisk ville anbefale til andre som ikke ville have noget imod at se en tegnefilm for børn - så længe historien og måden den blev fortalt på, var god. Men så kommer der så en lille dum slutning, som i AI, hvor man ser at jernkæmpen alligevel lever.
Jeg ved godt at det er en tegnefilm til børn, men hvorfor behøver robotten med kunstig intelligens og følelser at overleve? Mener simpelthen at både "The Iron Giant" og "AI" ville have været meget bedre film, hvis de havde sluttet "en scene" før. Og ikke kun sådan lidt bedre - men i det hele taget langt bedre.
Men det kan jeg jo ikke bestemme.
[/Spoiler!]

Nå ja - nævnte jo Vin Diesel i overskriften. Det er rent faktisk Vin Diesel der har lagt stemme til jernkæmpen - selvom den/han jo ikke helt siger så meget. Og det er så endda også Jennifer Aniston som har lagt stemme til Annie Hughes (Hogarth's mor).
Men dette mener jeg ikke betød noget som helst for filmen - og det kunne vel lige så godt have været to andre der lagde stemmer til disse personer.

Alt i alt så er det en okay film som kan ses af alle - selvom det nu er en børnefilm.
Men ville ønske slutningen var anderledes - det ville virkelig have trukket den op.


- Halfdan Reschat

Så "Domino" igen i går - Synes stadig den er god - 26-09-06
I går aftes så jeg for anden gang filmen Domino (2005) som er instrueret af Tony Scott og har Keira Knightley i hovedrollen som dusørjægeren Domino Harvey.
Jeg har før skrevet om den på HotStart.dk's forum, men ville nu lige også skrive et par ord her.


(Klik for at se billedet i fuld størrelse - 695 KB)

"Domino" er ikke en særlig rost film - tværtimod så har den fået en del dårlige anmeldelser og har også i gennemsnit kun fået 5,9 ud 10 stjerner af brugerne på IMDb.
Nogle af grundene til den dårlige karakter på IMDb var at folk synes filmen havde nogle underlige farver (kontraster - svært at forklare), at kameravinklerne var for anderledes og at filmen flere steder var klippet meget - så man nærmest så scener i små "glimt".
Men jeg synes faktisk at alle disse tre trak filmen utrolig meget op. Det er ikke en film som så mange andre store Hollywood-"agtige"-film, men står i stedet ud som noget mere unikt og kunstnerisk.
Jeg tror simpelthen at noget af problemet ligger i, at folk har opfattet den på samme måde som andre store Hollywood-"agtige"-film som fx "Pirates of the Caribbean", "Batman Begins" og "Lord of the Rings" (ikke handlingsmæssigt - men ang. billed- og lyd-siden).
Så folk forventer at få en actionfilm som så mange andre actionfilm - og så måske også med lidt mere handling og nogle unikke personer - men møder så en film hvis billedside (og også lidt lydside) er en del fra det de havde forestillet sig.

Jeg kunne selv rigtig godt lide den unikke billedside af filmen, og denne virkede også godt med til at skabe den helt rette stemning, som gjorde filmen interessant og betagende på en gang.

Misforstå mig ikke. - "Domino" er ikke helt en film jeg vil kalde "den bedste jeg har set" eller noget i den retning - men den er stadig rigtig god.
Det er en film som jeg da også gerne vil se flere gange - og som ikke var dårligere anden gang jeg så den.

Så en film jeg kan anbefale hvis man ikke er bange for film, der ikke ser ud (bogstaveligt talt) som andre film - og som også indeholder en del vold, blod og generelt andre voldsomme dele.


- Halfdan Reschat

Mission Impossible III - Faktisk langt bedre end forventet - 19-09-06
1'eren var instrueret af Brian De Palma, 2'eren af selveste John Woo - og 3'eren nu af J.J. Abrams. Og selvom jeg nu har synes de to første var fine, så vil jeg nok sige at jeg havde forventet en langt dårligere film.
Det fik jeg overhovedet ikke.
Den indeholdt godt nok visse "platte", "langt ude" og "kunstige" dele, men dette i så lav grad, at det ikke ødelade filmen.
Mission Impossible III (2006) fremstod faktisk på en lidt anden måde. Den havde stemningsøjeblikke (især helt til sidst i filmen), som virkelig virkede utrolig godt og virkelig også fangede en.
Jeg blev faktisk lidt fanget af filmen - og dette selvom historien/plottet virkelig virker "kunstigt" for mig.
Kunne heller ikke de to førstes historier og her er det lige så slemt. Det virker for mig, som om at der er blevet lavet en historie "blot" for at vise noget action. Men de små øjeblikke hvor actionen ikke fylder det hele, og hvor der kommer noget stemning og realisme frem, virker faktisk godt og står ikke helt uden for filmen. Disse "øjeblikke" trækker virkelig filmen op.



Så hvis man virkelig kan lide action så ta' da og se den. Men selvom man også gerne vil have lidt andet end bare action, så kan man også se den - men regn ikke med at få et fantastisk plot - eller bare noget i nærheden.
Jeg synes filmen var okay - men bryder mig stadig ikke om plottet (såvel som jeg heller ikke gjorde ved 1'eren og 2'eren).
Men den bedste film i rækken - hvis det siger noget som helst.


- Halfdan Reschat

"Vanilla Sky" - Møder igen "lucid dreams" - 14-09-06
Jeg er førhen, faktisk en del gange, blevet anbefalet af se filmen "Vanilla Sky" (2001) - og nu fik jeg så endelig set den.



Den startede ud med at virke som en ganske almindelig film, som så mange andre - også på trods af alle de små unaturlige hændelser som jeg bare så som små "drømme", såvel som set i så mange andre film.
Filmen var ganske fin det første lange stykke tid - faktisk næsten hele filmen igennem. På daværende tidspunkt var det ikke en film jeg ville anbefale specielt eller en film som jeg ville huske tilbage på som en god film.
Men så hen mod slutningen skete der noget som gjorde, at min opfattelse af filmen blev fuldstændig ændret. Jeg følte at jeg gik fra at se en helt normal film, til noget helt andet. Til at se en helt bestemt type film, hvor et helt bestemt element indgik.
Dette element er "drømmestadiet" (eller måske nærmere "lucid dreams" - ikke "produktet" i filmen, men selve begrebet) som jeg virkelig føler er interessant og som jeg også har oplevet i andre film som eksempelvis "Waking Life", "Stay" og "Eternal Sunshine of The Spotless Mind" som alle er film jeg virkelig synes er fantastiske (hermed ikke ment ”eventyrlige” - men ”meget gode”).
Men selvom dette "element" indgik, og virkelig hævede filmen op på et langt bedre og mere interessant niveau, så synes jeg stadig ikke at "Vanilla Sky" kom så meget som i nærheden af at være så god som de tre film jeg lige har nævnt.
"Vanilla Sky" manglede et eller andet. Måske fordi den ikke var så helt filosofisk anlagt, men mere baseret på "overraskelsesmomentet" end på selve "dramaet" og filosofien bag "lucid dreams". En anden ting jeg følte var forkert var den manglende realisme - manglende troværdighed.
Her snakker jeg ikke om at en person skifter, eller at man stopper al snak i et rum fuld af folk. Men i stedet om selve hele den basis der lå bag "produktet" (lucid dreams) som David (for resten spillet af Tom Cruise) "købte" (folk der har set filmen, vil forstå). At drømmestadiet kan indtræffe selv under nedfrysning, at man kan "administrere" dette drømmestadie udefra samt at man kan gøre alt dette efter den naturlige død er indtruffet, virker for mig fuldstændig uvirkeligt og absurd.

At man ser kaniner hoppe rundt overalt på gaden, eller man kan leve et helt liv i sine tanker mener jeg faktisk ikke er så absurd igen. Men de andre små "utroværdige" ting ødelagde lidt "Vanilla Sky", samt handlingen generelt, som jeg ikke brød mig så meget om.

Så "Vanilla Sky" er da en film som jeg vil anbefale til folk der godt kan lide en "god film", med et godt overraskelsesmoment helt hen mod slutningen. Men stadig ikke en film som jeg selv synes var helt så ufattelig god - men dog stadig en god film.


- Halfdan Reschat

"Date Movie" - Wow... Den var ringe - 12-09-06
Har lige set filmen "Date Movie" (2006) - og dette selvom jeg egentlig havde besluttet mig for ikke at se den, da den på forhånd virkede som en helt utrolig dårlig film.
Men nu fik jeg altså set den. Og kan kun sige: Wow... Den var godt nok dårlig. - Det er intet under at den ligger blandt de 100 dårligste film på IMDb.
Filmen er nærmest direkte inddelt i små afsnit, og disse er så parodier på andre film eller ting fra TV - dette er film som "Bridget Jones's Diary", "Kill Bill", "My Big Fat Greek Wedding", "King Kong", "Hitch", "Meet the Parents", "Meet the Fockers", "The Wedding Planner", "Mr. & Mrs. Smith" og flere til.
Alle disse "små afsnit" virker, skønt en lidt sammenhængende historie, ikke særlig godt sammen, og sceneskiftene er meget dårlige.
Det virker som om at man sidder og ser en masse små parodier, som nogen har forsøgt at koble sammen til en hel film.
Og hvad der faktisk er endnu værre er, at disse parodier er utrolig dårlige. De er tamme og uden originalitet, og er bare dårligt overdrevne og latterlige. Dette vil jeg også kalde langt det fleste af de andre forsøg i "Date Movie" på at være sjov. Dog er der nogle få steder jeg ikke fandt helt dårlige. Bl.a. mødet med Frodo der er ved at sælge "ringen" - som så alligevel overhovedet ikke var nok, eller godt nok, til at hæve filmen - bare det mindste.

Så fra ende til anden så var det en dårlig film, som jeg absolut ikke vil anbefale. Den dårligste film jeg har set i meget, meget lang tid (kan faktisk ikke huske at have set nogen andre film der var dårligere).

På IMDb's liste over de 100 dårligste film (*link*) fandt jeg "Alone in the Dark", "Crossroads" og "Police Academy: Mission to Moscow" som jeg også har set. Og af dem synes jeg faktisk at det kun er "Police Academy: Mission to Moscow" der overhovedet er i nærheden af at være så dårlig som "Date Movie".
Så for at summe det hele op så brød jeg mig ikke om "Date Movie". :)


- Halfdan Reschat

Søndagens udvalgte - #2 - 03-09-06
Ja, så blev det igen søndag og skal så udvælge noget eller nogen at skrive om. Og den udvalgte blev i dag:

Tim Burton (instruktør, producer og forfatter: Edward Scissorhands (1990), The Nightmare Before Christmas (1993), Sleepy Hollow (1999), Big Fish (2003), Charlie and the Chocolate Factory (2005) osv.)


Ja, jeg kan godt lide film - og har derfor igen valgt en person fra filmverdenen.
Der er mange som kender til Tim Burton eller hans film, som fx hans juleklassiker "The Nightmare Before Christmas" eller hans nyere film "Charlie and the Chocolate Factory". Men det er ikke alle der har opdaget det helt utrolige ved hans film.
Tim Burton formår at skabe stemninger og historier, som utroligt og overbevisende nærmest "fortryller" en, og fører en ind i en helt anden verden.
Han har med hans film helt fra "Beetle Juice" og "Edward Scissorhands" til hans nyeste "Corpse Bride" virkelig skabt film som ikke lige så hurtigt glemmes.

Jeg så første gang filmen "Edward Scissorhands" for rigtig mange år siden, og selvom jeg ikke var så gammel havde den alligevel gjort indtryk - så fra tid til tid, kom jeg i tanke om historien om manden med sakse som hænder.
Tim Burton har formåede med "Edward Scissorhans", som han også gjorde med mange af hans andre film, at skabe en lille ekstrem verden som skønt dens ekstreme kontraster alligevel ikke virkede fjern. Men forståelig og menneskelig.

Tim Burton har via flere af hans film virkelig vist nogle vidt forskellige, unikke karakterer på rigtig gode og utrolig måder. Dette er fx karakterer som Willy Wonka fra "Charlie and the Chocolate Factory", Ed Bloom fra "Big Fish", Edward fra "Edward Scissorhands" og Jack Skellington fra "The Nightmare Before Christmas".
Alle karakterer som står ud som noget helt specielt når jeg tænker på film jeg har set. Helt specielle og unikke - og som Tim Burton virkelig har forstået at give et liv for sig selv.

Ang. "The Nightmare Before Christmas", som klart er min "yngslings-Tim Burton-film", så er dette også en film helt for sig selv som de fleste af Tim Burtons film - men den har nu lidt mere end det. Filmen har sin helt egen, utrolige stemning, som bl.a. er med til at give indblik i figurernes tanker og følelser. Men det er ikke kun det som gør den så speciel. Historien og karaktererne i sig selv er noget af det helt unikke og fantastiske ved den. Hovedpersonen Jack Skellington er ikke bare "en dukke i en film" med noget helt for sig selv - en utrolig unik person, som på ingen måde virker død eller umenneskelig, også selvom han egentlig er en dukke.
"The Nightmare Before Christmas"s helt fantastiske stemning er ikke kun Tim Burtons værk, men noget der er nået i fællesskab med Henry Selick, som instruerede filmen.

Jeg tror jeg stopper for nu (selvom jeg nu godt kunne skrive meget mere om alle de andre Tim Burtons film jeg har set - og især "Mars Attacks!" som skiller sig ud fra de andre Tim Burton-film, og overhovedet ikke er nær så alvorlig).
Tim Burton har skabt nogle fantastiske og utrolige film, som jeg virkelig tror forsat vil blive husket mange år frem. (Og hvis de ikke gør, så vil jeg gøre hvad jeg kan for at minde folk om de unikke film af Tim Burton.)


- Halfdan Reschat

"Stay Alive" - Lang tid siden jeg sidst havde set en gyser - 02-09-06
Jeg er ikke en stor fan af gyserfilm og synes også at langt størstedelen af dem jeg har set, ikke har formået at imponere mig det mindste. Og de gysere som har imponeret mig, har ikke gjort det pga. deres "uhygge" eller skræmmende elementer - men i stedet fordi de var spændende, nervepirrende eller fordi de virkelig viste sindssyge mennesker på en imponerende (syg) måde.

Men nu satte jeg mig nu alligevel ned også en gyserfilm.
Det var Stay Alive (2006)


Filmen handler om nogle gamere der får fat i et computerspil og så finder ud af, at spillet bliver virkelighed og hvis de dør i spillet bliver de så bagefter også slået ihjel i virkeligheden.
Et plat koncept vil jeg nok sige - men det virker ikke helt så latterligt i filmen som det kunne gøre (dermed ikke sagt at det virker godt).

Filmen virker for mig som en film, der bare manglede en historie for at kunne give folk en gyserfilm, og ikke en film der har noget som helst at fortælle.
"Stay Alive" starter ud som så mange andre gyserfilm, med at være skræmmende i en enkelt scene, hvorefter selve hovedhandlingen begynder - uden speciel uhygge det første stykke tid.
Effekterne kunne virkelig godt have været bedre, og filmen virker også utrolig tam flere steder.
Så selvom den måske indeholder elementer der måske ikke er set før, så vil jeg absolut ikke kalde den original. Filmen formåede ikke at holde fast i mig, og den virkede kun "uhyggelig" i få sekunder af gangen og opnåede på ingen måde at skabe en uhyggelig eller skræmmende stemning mellem disse uhyggelig øjeblikke.
Udover dette så havde den også et element som ses i flere gyserfilm, og som jeg virkelig ikke bryder mig om. Nemlig det at, et eller flere steder i filmen, smide noget/nogle uhyggelig stemningsmusik/-lyde på, som skal virke som om, at der vil komme noget uhyggeligt - og så kommer der bare noget som absolut ikke er uhyggeligt. En form for falsk stemning.

Så "Stay Alive" er bare endnu en gyserfilm som jeg mener man godt kan undvære. Og på ingen måde en film jeg vil anbefale.


- Halfdan Reschat

"Stick It" - Bedre end forventet - 28-08-06
Har lige set filmen "Stick It" (2006) . Og jeg må sige at jeg havde forventet en kliche- og stereotype-film, lidt i stil med "Bring It On"-filmene - nok også lidt fordi Jessica Bendinger, som har skrevet og instrueret "Stick It", også stod bag "Bring It On" (2000).

Men må sige, at "Stick It" faktisk var en hel del bedre end alt jeg havde forventet. Og Missy Peregrym, som spillede hovedrollen, gjorde virkelig også et fantastisk job.
Hvad der først fik fat i mig var filmen begyndelse, som jeg virkelig synes var sejt. Nogle rigtig fede tricks på BMX-cykler - set fra nogle utrolig gode kameravinkler og sammensat med rigtig god klipning, fik virkelig disse tricks til at gøre sig rigtig godt på film.
En anden ting jeg virkelig også godt kunne lide, udover historie som også var bedre og en hel del mere uforudsigelig end forventet, var selve gymnastikopvisningerne - nå ja, glemte at nævne at filmen handler om gymnastik - som var klippet og vist, på en ikke-kedelig måde - også selvom man måske overhovedet ikke interesserer sig for gymnastik.

Så vil da bare sige, at det alt i alt var en ganske fin film som jeg faktisk nød at se, langt udover hvad jeg havde forventet. Så vil da også anbefale den hvis man kan klare sådanne film - og, som sagt, så er den ikke ligesom "Bring It On"-filmene. Den er utrolig mange gange bedre.

:)


- Halfdan Reschat

Søndagens udvalgte - #1 - 27-08-06
Jeg vil hver nu forsøge at fremhæve en person, en film, et musiknummer, et album eller noget helt andet hver søndag fra nu af. Om folk kender til det/den jeg udvælger kan jeg ikke vide - men vil forsøge at undgå at bliver fuldstændig uinteressant selvom man ikke kender den/det jeg har valgt.
Hvorfor? Aner det ikke - manglede bare noget at lave. Og vil da også forsøge at få udvalgt noget/nogen hver søndag.

Søndagen i dags udvalgte:

Piper Perabo (skuespiller: Coyote Ugly (2000), Lost and Delirious (2001), Imagine Me & You (2005) osv.)

Jeg så første gang Piper Perabo i filmen "Coyote Ugly" hvor hun spiller en pige som forsøger at slå igennem som sangskriver. Piper spillede helt fint i filmen, men alligevel ikke noget jeg blev yderligere fanget af.
Men så senere har jeg set "Imagine Me & You" og lige netop nu set "Lost and Delirious" hvor hun i begge film spiller en pige som er forelsket i en anden pige - en bestemt anden pige og ikke bare piger generelt.
Dette lagde jeg mærke til. Også især fordi Piper i begge film spiller helt utrolig godt, og hun i begge giver en hel del til filmen. Især i "Lost and Delirious", som jeg lige har set, trækker hun virkelig filmen op på et helt nyt niveau og er, sammen med historien, med til at sørge for at filmen bliver mere end bare "endnu en film".

Har tidligere også set filmen "The Cave" (2005), men synes virkelig den var virkelig dårlig (ikke pga. skuespillet - men synes bare den i det hele taget var ringe) men kan/vil derfor ikke sige så meget om hende i den.

Men jeg valgte Piper Perabo i dag, da hun virkelig har formået at give noget ekstra til "Lost and Delirious" og "Imagine Me & You", og gjort historierne og følelserne virkelige og forståelige. Noget som jeg synes har manglet i mange film.


- Halfdan Reschat

Snakes on a Train - Meningsløst absurd! - 23-08-06
Jeg har før omtalt filmen "Snakes on a Plane" og vist også givet det indtryk at jeg virkelig synes den virkede latterlig - hvilket jeg faktisk også synes.
Men udover alle de forskellige små film som "Snakes on a Plane" har ført med sig, så har den måske ført noget mere med sig. En rigtig film.



Jeg faldt over en film på IMDb kaldet "Snakes on a Train" som er kommet direkte ud på (vist nok) DVD for kort tid siden. Og så undrer jeg mig bare over hvordan sådan en film, hvis det altså er med inspiration fra "Snakes on a Plane", kan nå at komme ud på DVD blot under en uge efter "Snakes on a Plane" har haft premiere i biografen.
Men det kan jo faktisk også være, at filmen intet har med "Snakes on a Plane" at gøre, og bare helt tilfældigvis er kommet ud på samme tidspunkt og har næsten helt samme titel - men det tror jeg nu er lidt for tilfældigt.

Ud fra hvad jeg kan se i den lille trailer der er at finde på IMDb (*link* quicktime .mov-fil) samt læse ud fra de korte refarater af filmen (også på IMDb), så handler den om en kvinde med en forbandelse der skal fra Mexico til Los Angeles for at få en magtfuld shaman til at fjerne forbandelsen. Hun tager et tog, men nu er togpassagererne fanget på toget med en masse onde giftige slanger.
Filmen ser virkelig blodig ud og det ser ikke ud som om, at der er mangel på blod. Og det at slangerne skulle være giftige ser, ifølge traileren, ikke ud til at have nogen betydning, da så meget blod ikke kan komme af at blive forgiftet.

Så bestemt ikke en film jeg vil se - men ville da også bare lige nævne den her, for det er virkelig absurd at der allerede er kommet en hel film, som højst sandsynligt er en form for "efterligning" af "Snakes on a Plane".
Absurd - fuldstændig absurd. Og ikke kun at det er en hel film, men også selve filmen da plottet jo virkelig har nået nye grænser af "latterlig".


- Halfdan Reschat

"Snakes on a Plane" - 18-08-06
Der er noget fuldstændig galt her.

Samuel L. Jackson-filmen "Snakes on a Plane", som der er blevet gjort utrolig meget grin med, lavet fake-trailers til og i det hele taget er blevet lagt op til som en kæmpe joke, har haft premiere og folk har givet den karakter på IMDb.

Her kommer det som jeg virkelig ikke forstår:
Den har (indtil videre) i gennemsnit fået 8,4 stjerner ud af 10, og hele 81,5% af dem der har stemt, har givet den 10, mens kun 11,2% har givet den 1 (og resten ligger et sted i mellem - men mest i nærheden af toppen).

Jeg har ikke set den - og regner da heller ikke med at selv prøve på at se den, men at så mange stemmer så højt virker meget underligt ud fra de indtryk jeg har fået af den.
Men det kan være den ryger længere ned i løbet af et par uger, når nogle flere får set den.
Snakes on a Plane...


- Halfdan Reschat

Et "par" ord om film - 14-08-06
Jeg har længe skrevet lidt til film som jeg syntes jeg havde noget at sige til, på HotStart.dk - og nu synes jeg lige at ville smide nogle af disse udsagn/anmeldelser/kommentarer herind. Så har valgt de film, som jeg syntes bedst om. Og du kan læse hvad jeg skrev om dem, under "læs mere".

De film jeg har valgt at tage med er:

- Lost in Translation (2003)
- A Walk to Remember (2002)
- Cidade de Deus (aka. City of God) (2002)
- Big Fish (2003)
- Walk the Line (2005)
- Sen to Chihiro no kamikakushi (Spirited Away) (Chihiro og Heksene) (2001)
- Without a Paddle (2004)
- Waking Life (2001)
- Kiss Kiss Bang Bang (2005)
- American History X (1998)
- A Love Song for Bobby Long (2004)
- Lucky Number Slevin
- When a Stranger Calls (2006)
- Imagine Me & You (2005)
- The Green Mile (1999)
- V for Vendetta (2005)
- White Oleander (2002)
- Eternal Sunshine Of The Spotless Mind (2004)
- Stay (2005)
- Le Fabuleux destin d'Amélie Poulain (The Fabulous Destiny of Amelie Poulain) (2001)
- Edward Scissorhands (1990)
- Mars Attacks! (1996)
- Råzone (2006)
- True Romance (1993)

Når jeg i fremtiden også ser film, og har noget at sige om dem, vil jeg også skrive herinde direkte.


- Halfdan Reschat

Content Management Powered by CuteNews
<




   //   Admin