Etisk Råd er kommet med en såkaldt "Etisk Udfordring" som kan
findes på Facebook eller på DenEtiskeUdfordring.dk
Denne udfordring går ud på at svare på en række etiske
spørgsmål, og så får man ellers at vide hvor meget "liberal", "planlægger",
"pligtorienteret" og "fælleskabsorienteret" man er. Ifølge 180grader.dk's
artiklen (*link*) omkring denne test, så er selve Etiske Råd fordelt
44% liberal, 44% planlægger, 44% pligtorienteret og 55% fælleskabsorienteret.
Jeg har taget testen, og jeg må sige
at den faktisk er ret god (og resultatet passer også ganske godt på mig), så jeg
har valgt at medtage alle dele fra testen her, med mine svar og kommentar - og
mit resultat, som du kan finde i bunden af dette indlæg, er ret anderledes end
Etisk Råd, hvilket dermed også lidt forklarer, at jeg ikke er enig med Etisk Råd
i flere af deres beslutninger.
Alt jeg ikke har skrevet
står med blåt og er kursivt - og til alle udsagn var svarmulighederne:
Helt uenig - Næsten helt
uenig - Uenig - Lidt uenig - Neutral - Lidt enig - Enig - Næsten helt enig -
Helt enig
Dilemma 1 af 5
Designerbarn?
To af dine venner, der er musikere, har efter syv års barnløshed valgt kunstig
befrugtning og insemination med sæd fra en sæddonor. De overvejer at tage til
USA, hvor markedet for æg- og sæddonation er frit. Så kan de få et særligt ønske
opfyldt, nemlig at få en donor med både musikalske og boglige evner. I Danmark
kan man kun bede om en donor med samme fremtoningspræg og samme etniske
oprindelse som manden. Begge husker de deres faglige nederlag i skolen, og
ønsker ikke det skal gentage sig for deres barn. Råder du dem til at tage af
sted?
Du vil klart anbefale dine venner at tage til USA. Alle forældre ønsker at deres
børn skal klare sig godt, så du forstår ønsket om en donor med gode egenskaber.
Til gengæld er det vigtigt, at forældrene får at vide, at der ikke er nogen
garanti for, at barnet får de ønskede egenskaber.
Helt enig
Du råder dine venner til at gå efter en donor hvis egenskaber matcher deres
egne. Du er bekymret for, at det i længden kan skabe et mindre velfungerende
samfund, hvis alle frit kan vælge egenskaber for deres børn, fordi samfundet så
bliver mere konkurrenceorienteret og ensrettet.
Helt uenig
Du råder dine venner til at blive behandlet herhjemme. Du er meget kritisk over
for at udvælge donorer med særlige egenskaber, fordi det vil lægge et pres på
børnene om at leve op til nogle specielle forventninger. Børn skal elskes for
hvem de er – ikke for hvilke egenskaber de har.
Helt uenig
Du vil uden tvivl råde dine venner til at blive behandlet hjemme og lade
tilfældighederne råde. Et samfund, hvor mennesker har forskellige egenskaber,
understøtter tolerance og dynamik, mens et samfund, hvor donorer udvælges på
bestemte egenskaber, udvikler ensretning og intolerance.
Næsten helt uenig
Min kommentar til disse problemstillinger:
Det er ikke op til mig, at dømme deres valg. De skal have frihed til at vælge
hvad de ønsker, og jeg skal på ingen måde modstille mig dette valg, så længe det
kun er deres eget (og deres barns) liv det handler om, og ikke kommer til at
påvirke andre.
Dilemma 2 af 5
Sygdomssensor til alle?
Din læge fortæller begejstret om et nyt apparat – en nanosensor – der kan måle,
om man har øget risiko for at få sygdomme som bryst- og tarmkræft, alzheimer,
sklerose og sukkersyge. Din læge har foreslået Sundhedsstyrelsen at man
udleverer sådan en sensor til alle danskere, så de løbende kan måle deres
helbred. Hvad synes du?
Det lyder som en rigtig god idé. Alle bør få tilbudet, og så kan folk selv vælge
om de vil benytte sig af det. Tester folk løbende deres helbred, har de mulighed
for at ændre på deres livsstil eller modtage tidlig behandling, hvis der er en
sygdom på vej. På den måde kan befolkningen få et sundere og længere liv.
Helt enig
Du synes, sensoren må vente, til vi har mere viden på området. Du ved, at mange
sygdomme kommer og går, uden at vi lægger mærke til det. Med denne sensor
risikerer vi derfor at opdage forstadier til sygdomme, som aldrig vil udvikle
sig, og det skaber både bekymring og overbehandling.
Helt uenig
Du er skeptisk over for sensoren. Hvis man siger nej til tilbudet, vil nogen
måske sige, at det er ens egen skyld, hvis man får sygdommen. Hvis man siger ja,
risikerer man derimod at få viden, man hellere ville have været foruden. For man
kan alligevel ikke stille det store op, når man ved, at man har forøget risiko
for at udvikle sklerose – en sygdom man ikke kan gøre noget ved.
Helt uenig
Du er imod, at man tilbyder sensoren til hele befolkningen. For dig er det en
væsentlig værdi, at vi i udgangspunktet er raske, indtil vi bliver syge.
Begynder vi at teste for meget, vil billedet vende, og så vil vi pludselig leve,
for ikke at blive syge, frem for at leve, for at have det godt.
Helt uenig
Min kommentar til disse problemstillinger:
Igen: Frihed til selv at vælge, hvorledes man vil leve sit liv, så længe det
ikke står i vejen for andres frihed. Således mener jeg klart, at det skal stå
frit for folk om de vil vælge dette eller ej - og selvom jeg ikke ved om jeg
ville vælge det, så vil jeg på ingen måde stå i vejen for andre.
Frihed til at vælge hvorledes man vil leve sit liv.
Dilemma 3 af 5
Hjernechip til din søn?
Din søn på 14 år har altid været flittig i skolen, men han har svært ved at
huske det, han har lært. Selvom han er bedre forberedt, klarer han sig ikke så
godt som kammeraterne. En dag falder du over en reklame for en chip, der kan
opereres ind i hjernen og forbedre hukommelsen. Med sådan en chip vil din søn få
mere tid til venner i stedet for hele tiden at repetere. Henvender du dig til
privathospitalet, der reklamerer for operationen?
Ja, hvis din søn virker interesseret, kan I sammen besøge hospitalet og få mere
at vide om operationen, hvad chippen kan, hvordan den virker og hvilken risiko,
der er. Det vigtigste er, hvad din søn ønsker, men han bør være oplyst nok til
at træffe et ordentligt valg.
Helt enig
Du opfatter din søns dårlige hukommelse som et handicap på linie med børn, der
har nedsat syn. De får briller, og nu kan din søn få indopereret en
hukommelseschip. Du er dog betænkelig ved at det foregår på et privathospital.
Behandlingen bør tilbydes på offentlige hospitaler, så alle kan få glæde af den.
Lidt enig
Du mener, vi bør være varsomme med at lave den slags ændringer. Vi bør passe på
det særligt menneskelige og ikke ændre grundlæggende på menneskers egenskaber.
Men her er der blot tale om at genoprette et funktionstab, og du henvender dig
derfor til privathospitalet for at høre nærmere om operationen.
Uenig
Nej, for hidtil har vores evner været noget, vi ikke selv har kunnet vælge, og
der har været plads til folk af enhver slags. Hvis vores funktionsevne fremover
ikke er skæbnebestemt, men i stedet er et resultat af vores egne valg, vil det
sikkert kunne få solidariteten i samfundet til at lide et knæk.
Helt uenig
Min kommentar til disse problemstillinger:
I denne situation ville jeg forelå dette til min søn, og besøge privathospitalet
så vi kunne høre mere om dette. At det var et privathospital og ikke et
offentligt, ville ikke på nogen måde ændre mit syn på det, da man i det private
er nødt til at være bedst, da der er konkurrence, mens det offentlige stort set
altid har kunder, uanset standarden indenfor området.
Således ville jeg give min søn frihed til at vælge, samt selv ikke være imod
det.
Dilemma 4 af 5
En robotven
Du skal købe en gave til din gamle, ensomme tante, og tænker at hun vil blive
glad for et dyr. I dyrehandlen finder du de sødeste robotsæler. Selvom de ikke
er levende, reagerer de på at blive kælet og udstøder sjove lyde. Sælerne er
dyre, men hvis man skal betale for dyrlægebesøg og foder, kan det sikkert komme
ud på et. Køber du en robotsæl til din tante?
Robotsælen har mange fordele, men du er usikker på hvad din tante sætter størst
pris på. Hun har altid ønsket sig en kat, og nu er hun jo endelig flyttet til en
lejlighed med husdyrstilladelse. Du beslutter at købe robotsælen, men sørger
for, at du kan bytte den og få pengene igen. Så vil du snakke mulighederne
igennem med hende, når hun får gaven.
Helt enig
Sælgeren siger, at robotsælen stimulerer hjerneaktiviteten hos demente ældre,
hvilket er et stort plus for din tante. Den er lettere at passe, og der er
heller ingen risiko for, at hele lejligheden begynder at lugte, hvis hun ikke
kan finde ud af at gøre rent efter den. Selvom din tante ikke er dement, køber
du robotsælen til hende.
Enig
Der er noget essentielt ved samværet mellem levende væsener. De har en egen
personlighed som udvikles sammen med andre. Når din tante lever sammen med et
levende væsen, vil det reagere på hendes omsorg og udvikles sammen med hende.
Det kan robotsælen ikke, så du køber en kattekilling.
Lidt enig
Der er noget frastødende ved at underholde ældre mennesker med robotter. Så
betragter man ældre som nogle, der blot skal underholdes på den mest
omkostningseffektive måde, til de går bort. Du mener, at husdyr må kunne
stimulere de ældres hjerneaktivitet lige så godt som de opreklamerede robotter.
Du køber derfor en kattekilling, og beslutter at besøge din tante noget oftere.
Helt uenig
Min kommentar til disse problemstillinger:
Jeg ville klart overveje en robot på lige fod med et "normalt" dyr, og ikke på
forhånd være afvisende overfor nogen som helst af dem. Jeg ville måske snakke
med andre der har haft robotter som kæledyr, for at finde frem til, at dette
ville være det rigtige valg. Derudover så ville jeg undersøge om min "tante",
havde resurserne til at passe et levende dyr - da hvis hun ikke rigtigt havde
dette, så ville valget jo klart falde på robotten.
Dilemma 5 af 5
Vil du af med dine organer?
Du er fyldt 18 og har modtaget dit sygesikringsbevis. I brevet med
sygesikringsbeviset ligger der også en folder fra Sundhedsstyrelsen. Folderen
hedder: “Organdonor? Tag stilling sammen med dine nærmeste”. Du bladrer lidt og
kan se, det handler om, hvorvidt du ønsker at give dine organer videre, hvis du
for eksempel kommer ud for en ulykke og erklæres hjernedød. Du ved ikke med det
samme, hvad du skal mene, og du overvejer, om man har en form for pligt til at
tage stilling til organdonation?
Du mener, at organdonation er et vigtigt anliggende for alle i samfundet. Syge
mennesker, der har behov for en velfungerende nyre eller et rask hjerte, kan
leve længere og med en væsentligt bedre livskvalitet, hvis de modtager raske
organer fra mennesker, der er hjernedøde. Men du mener, at kroppen tilhører dig,
og at det er en privat sag, om du ønsker at være organdonor. Staten bør hverken
kunne forpligte dig til at tage stilling eller til at blive organdonor. Den bør
holde sig til at give saglig information om organdonation og lade den enkelte
træffe sit eget valg.
Næsten helt enig
Du mener, at man bør bestræbe sig på at tilbyde de
ydelser, som fremmer velfærden i samfundet. Det gælder i høj grad på
sundhedsområdet: Vi ville leve kortere og dårligere liv, hvis ikke vi havde et
højt udviklet samfund omkring os. Organtransplantation er en medicinsk
teknologi, som vi alle i nødens stund kan få brug for. Derfor kan staten
forpligte alle til at tage stilling til, om de vil være organdonorer eller ej.
Du mener, at alle skal forpligtes til at tage aktivt stilling, når de fylder 18
år.
Lidt enig
Organtransplantation kan hjælpe syge mennesker til at få
bedre og længere liv. Men du mener, at værdien af at hjælpe syge mennesker må
opvejes med faren for, at mennesker kommer til at betragte hinanden som
“reservedelslagre” – altså som blotte midler og ikke som mål i sig selv. Derfor
er du skeptisk over for offentlige kampagner, der skal få dig til at tage
stilling. Du mener ikke, at organdonation bør betragtes som en forventelig
behandling i sundhedsvæsnet, men som en gave fra dem, der kan forene
organdonation med deres eget personlige livssyn.
Neutral
Meningsundersøgelser viser, at størstedelen af
befolkningen er positive over for at donere deres egne organer i tilfælde af
hjernedød. Men det er alligevel kun et mindretal, der melder sig som
organdonorer i organdonorregistret. Du mener, at lovgivningen bør afspejle den
positive vilje i befolkningen. Derfor bør man indføre ‘formodet samtykke’ til
organdonation: det vil sige, at alle over 18 år kan betragtes som organdonorer i
tilfælde af hjernedød, med mindre de tidligere har ytret sig om, at de ikke
ønsker at være organdonor. Du mener desuden, at staten bør signalere, at det er
udtryk for solidaritet at være organdonor.
Neutral
Min kommentar til disse problemstillinger:
Ja, jeg mener at folk burde tage stillet til organdonation, og da kroppen efter
hjernedød jo blot er noget organisk og på ingen måde stadig "dig" eller "mig",
så mener jeg også at du efter hjernedød ingen vilje bør have over din krop.
Dog så påvirker dette jo pårørende, og af hensyn til dem, så mener jeg at alle
burde tage stillet på forhånd, så de ved at det var din egen beslutning, og ikke
noget der blev "påtvunget" dig på nogen måde.
Resultat
97 % Liberal
40 % Planlægger
27 % Pligtorienteret
12 % Fælleskabsorienteret
De fire etiske profiler:
Liberal (hvilket passer 97 % på mig)
Du mener ikke det er din eller statens opgave at træffe valg på andres vegne.
Den enkelte ved bedst selv hvad der er rigtigt, og skal ikke have sin
handlefrihed begrænset af andre der ved bedre. Du mener derfor at statens opgave
er at sikre, at nye teknologier og produkter ikke er risikable eller skadelige.
I det mindste må staten sørge for at vi selv kan vælge, om vi vil udsætte os for
en risiko fra et produkt. Derfor bør vi have adgang til alle nødvendige
informationer, så vi kan handle på et informeret grundlag.
Planlægger (hvilket passer 40 % på mig)
Du mener den enkelte bør have frihed til at
leve i overensstemmelse med egne værdier og idealer. Men du mener samtidig at
samfundet bør begrænse den enkeltes frihed, hvis det kan øge velfærden i
samfundet. Det gælder også nye teknologier. Du mener at næsten al udvikling er
forbundet med en risiko, og den bør vi kun løbe, hvis der er god grund til det.
Derfor bør vi ikke godkende nye produkter eller teknologier, medmindre de vil
fremme den samlede velfærd betydeligt – eller man vurderer, at risikoen er
minimal.
Pligtorienteret (hvilket passer 27 % på mig)
Du mener vi bør udvise respekt for naturens
visdom. Derfor er du modstander af teknologier, der krænker menneskers
integritet og værdighed. Men du vil gerne være med til at tillade nye produkter
og teknologier, som ikke ændrer afgørende på naturen eller krænker menneskers
værdighed og etiske status.
Fælleskabsorienteret (hvilket passer 12 % på mig)
Du mener at der i enhver kultur findes nogle
grundlæggende værdier, som får samfundet til at hænge sammen. Disse værdier får
den enkelte til at opleve sig som en del af et større fællesskab. Mennesket er
ikke kun et individ med ønske om frihed og selvbestemmelse, men også et socialt
væsen. I ethvert samfund skal der være balance mellem selvbestemmelse og
fællesskab, og mellem rettigheder og pligter. Derfor tager du afstand fra den
megen fokus på individuelle valg. Vores valg af ny teknologi handler om de
værdier, vi ønsker at fremme i vores samfund. Du tror ikke på et frit og
ureguleret marked.
Alt i alt, så må jeg sige, at selvom jeg på forhånd var rimelig
sikker på min holdning til de forskellige emner der blev bragt op, så synes jeg
faktisk at testen (på trods af at der i enkel udsagn, både var noget jeg var
helt enig i, og andet jeg var helt uenig i - og derfor havde svært ved at svare
om jeg var enig eller uenig i hele udsagnet) var en ganske god test i forhold
til så mange andre, og jeg er også ganske enig i svaret.
