|
|
||||
|
|
|
|
|
|
|
Blog Fwd: Palle tabte den sidste kamp - 26-01-09----------- Kære alle Måske er dette den sidste mail om Palles sygdom - og kampen mod denne sygdom. I nat - natten mellem lørdag og søndag - døde Palle. Han kæmpede til det sidste - og som den sande sportsmand, han er - eller rettere: var - så er det ok at tabe mod en stærkere modstander. Og kræften - og konsekvenserne af behandlingen af kræften - blev stærkere end Palle. Og så er sporten og livet vel sådan, at det er ok at tabe, hvis man har givet alt, hvad man har i sig. Og det har Palle. De sidste tre dage fik Palle det jævnt dårligere. Han var svær at få kontakt med og virkede dårlig allerede onsdag, hvor jeg var ovre ved ham. Om fredagen var han meget dårlig. Han blødte meget i mund og lunger - og han var meget langt væk. Jeg blev der hele dagen, fordi han havde det så dårligt. Om eftermiddagen fik han en meget kraftig krampe. Det resulterede i, at han blev scannet i hjerne og overkrop. I hjernen fandt man en meget lille blødning. Og i overkroppen fandt man en del væske. I løbet af fredag nat blev væsken suget ud. Kramperne fortsatte. Da Karen og jeg var på besøg lørdag eftermiddag, havde Palle konstante kramper. Og lægerne prøvede forskellige former for medicin. Men uden de helt store resultater. Lørdag aften ringede de efter mig - og jeg blev mødt af tre læger, der forklarede, at de havde "brugt hele medicinskabet" - og at intet virkede mod Palles kramper. De vidste ikke, hvorfor kramperne kom. Det kunne være resultat af blødning i hjernen - men det mente neurologerne ikke. Det kunne være resultat af en infektion i hjernen. Det var de meget usikre på. Og så kunne det være en bivirkning ved et af de antibiotika, som Palle havde fået. Uanset hvad årsagen var, så forårsagede kramperne svære skader i hjernen. Derfor ønskede lægerne at stoppe for medicinen til Palle - hvilket ville have den konsekvens, at Palle ikke kunne leve videre. Det måtte jeg acceptere. Jeg ringede efter børn og familie, der skulle være med ved de sidste timer: Jonas, Karen, Palles mor, søster og svoger, mine forældre og min ene søster og hendes mand. Undervejs har jeg haft en del telefonisk kontakt med Halfdan - og han har hele tiden udtrykt, at han ikke brød sig om at se sin far så syg. Det udtrykte han også lørdag aften - og det har jeg fuldt og helt respekt for. Vi sagde farvel til Palle - og satte os i stilhed omkring hans seng. Lægerne havde skønnet, at det ville tage højst en time. Men de kender jo ikke Palles kampvilje. Det tog to timer - og mod slutningen så det næsten ud som om, han havde tænkt sig at vinde over døden. Men nej. Til sidst faldt puls og blodtryk - og Palle var død. Lægerne slukkede derefter respiratoren - og så var kampen forbi. Derefter blev Palle gjort i stand. Karen og jeg hjalp ham i skjorten - og han blev lagt i et pænt rum med lys og blomster. Her kunne vi for sidste gang sige farvel til en Palle, der ikke længere var Palle. Det var de fysiske rester af den mand, vi alle holdt af. Og det, der var Palle - det har vi med os inden i. Derefter havde Jonas, Karen og jeg den sidste afsluttende samtale med læge og sygeplejerske. Og klokken fire i nat kom vi hjem - uden Palle. Og med en uforståelig vished om, at han ikke længere pludselig kan træde ind af døren. Nyheden stod på Face-book allerede inden, Palle var død. Halfdan vidste jo godt, at det ville ske. Jonas skrev også, da han kom hjem. På den måde har de sørget for, at deres verden blev orienteret. I eftermiddag har Karen oprettet en mindegruppe på Facebook. Karens skole og klassekammerater er orienterede. Jonas tager i skole i morgen. Karen måske først tirsdag. Og jeg starter også op igen på tirsdag. Med de pauser, der nu bliver nødvendige af både praktiske og følelsesmæssige årsager. Palle skal begraves tirsdag den 3. februar kl. 14.00 fra Vilstrup Kirke. Og det skal være en rigtig begravelse. For som Karen siger, så er Palle med til hendes konfirmation den 19. april, når han ligger i sin kiste på kirkegården. Efter begravelsen er der kaffe i Vilstrup forsamlingshus. Tak til jer alle for jeres deltagelse i Palles sygdomsforløb. Palle har været meget, meget glad for jeres kontakter til ham - og I skal vide, at han har tænkt mange positive tanker om jer. Også tak fra mig. Selvom jeg er en stædig rad, der helst vil gøre alting selv, så har jeg jo også brug for hjælp. Og lige nu føler jeg, at jeg har en masse mennesker, jeg kan trække på, når det bliver nødvendigt. Og det er jeg meget, meget tryg ved. Jeg håber, at mange af jer kan komme til Palles begravelse. Det ville glæde Palle meget. Kærlig hilsen Pernille - Halfdan Reschat
Warning: Division by zero in /usr/home/web/web15442/cutenews/inc/functions.inc.php on line 469 Warning: Division by zero in /usr/home/web/web15442/cutenews/inc/functions.inc.php on line 469 Warning: Division by zero in /usr/home/web/web15442/cutenews/inc/functions.inc.php on line 469 Warning: Division by zero in /usr/home/web/web15442/cutenews/inc/functions.inc.php on line 469 Warning: Division by zero in /usr/home/web/web15442/cutenews/inc/functions.inc.php on line 469 Warning: Division by zero in /usr/home/web/web15442/cutenews/inc/functions.inc.php on line 469 Warning: Division by zero in /usr/home/web/web15442/cutenews/inc/functions.inc.php on line 469 Warning: Division by zero in /usr/home/web/web15442/cutenews/inc/functions.inc.php on line 469 Content Management Powered by CuteNews
|
||||
|
|
||||
